ANNONCE
Foodexpo3.jpg

Fødevaremesse slår besøgsrekord

På tre dage lagde næsten 26.000 gæster deres vej forbi messecenteret i Herning til årets udgave af Foodexpo, og dermed slog man besøgsrekorden fra 2014.

Efter tre dages heftig aktivitet lukkede Nordens største fødevaremesse i MCH Messecenter Herning tirsdag ned.

Årets udgave af Foodexpo blev ifølge arrangørerne besøgt af i alt 25.822 gæster, og de kunne på messen kigge ind til nogle af de i alt 498 udstillere.

Sidste Foodexpo i 2014 blev i alt besøgt af 24.243 gæster.

"Det flotte besøgstal er i høj grad udstillernes fortjeneste. De har bakket bredt op, gjort sig umage og overgået sig selv. Udstillerne har i allerhøjeste grad givet gæsterne noget at komme efter. Så det er med taknemlighed og tilfredshed, vi runder af for denne gang og glæder os til næste Foodexpo i 2018," udtaler Georg Sørensen, adm. direktør i MCH Messecenter Herning i en meddelelse fra messen.

Fødevarefestival rykker med nye tendenser og smage

Them Andelsmejeri trodser faldende mælkepriser

Tillid baner vejen for eksport af danske øko-æg

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis