ANNONCE
DR_kantine.jpg
Foto: Thomas Wittrup/DR

Danish Crown vil ind på livet af foodservice-sektoren

Danish Crown vil med et nyt tiltag tættere på landets kantiner, storkøkkener, institutioner og restauranter. En hjemmeside med seks platforme er lige sendt i luften.

Letsmeat.dk hedder den onlineplatform, hvor Danish Crown i fremtiden vil forsøge at komme tættere på landets kantiner, storkøkkener, institutioner og restauranter, så de kan overbevises om at vælge koncernens højværdiprodukter i deres arbejde.

"Med LetsMeat.dk træder vi et skridt nærmere landets professionelle spisesteder og leverer dem kalvekød, Tender Beef, burgerbøffer
og kødkvæg af højeste kvalitet. Selvfølgelig med fokus på fødevaresikkerhed, godt gammeldags håndværk, topmoderne innovation og effektiv distribution," siger Claus Hein, salgsdirektør i Danish Crown Beef, ifølge slagteriets hjemmeside.

Der er kamp om de danske kødkvæg

På hjemmesiden er det ideen, at de professionelle køkkener kan finde inspiration til kundernes menukort. Det være i form af opskrifter og i form af historier om det kød, som skal sælges videre i restauranter og kantiner.

"Vi tror på, at den gode råvarehistorie, oprindelsen, håndværket og konceptet bag er krydderier, der altid skal være en del af retten. Uanset om du driver en restaurant, et storkøkken, en kantine eller lille café," siger Claus Hein.

LetsMeat.dk, der blev sendt i luften søndag, består fra start af seks platforme med historier og opskrifter om bl.a. dry-aged, burgers & sliders og Friland Økologi.

  Dansk Supermarked anklager Coop for dobbeltmoral

Jysk kødgrossist skærer fedtet fra

Slagteriet bag Thise & Ko er på plads

Danish Crown-konkurrenter slår sig sammen

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis