ANNONCE
slagter.jpg
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto/Arkiv

Coop: Katastrofal mangel på nye slagtere

Kun 40 slagterelever skal i praktik til sommer, men alene tre de største supermarkedskoncerner i Danmark har brug for mindst 160.

Til sommer kommer der ca. 40 slagterielever ud fra erhvervsskolernes grundforløb, som skal i praktik som butiksslagter i 2016. Det antal er alt for lavt set i forhold til behovet hos de tre store dagligvarekoncerner Coop, Dansk Supermarked og Dagrofa, som skal bruge mindst 160. Coop alene kommer til at mangle omkring 110 slagterelever i 2016. Det skriver Dansk Handelsblad.

Uddannelseskonsulent hos Coop Morten Lynge Lauridsen kalder situationen for katastrofal, blandt andet fordi det vil betyde, at der kommer til at være alt for lidt slagtersvende om få år.

"Jeg er enig i, at situationen er katastrofal, men det hjælper ikke, at vi laver nye skoler efter den gamle opskrift. Detailslagter-faget skal være mere sexet og attraktivt for unge mennesker. Slagterne har ikke længere brug for at kunne dele en ko i 250 dele. De skal i højere grad kunne tilberede delene og vejlede kunderne i, hvordan de selv kan udnytte udskæringerne. Uddannelserne skal matche de opgaver, så eleverne får de kompetencer, det kræver, tilføjer Ditlev Piper, Dagrofas HR-direktør, der mener, at uddannelserne bør gøres kortere.

Flere slagtere på gulvet

Sideløbende med, at de unge dropper uddannelsen som butiksslagter, har både Dansk Supermarked og Dagrofa skruet op for brugen af slagtere i deres butikker, hvor delikatesseafdelingerne har fået en vigtig position i kampen om detailkunderne.

Dagrofa har valgt at give slagterafdelingerne en mere prominent position i supermarkedskæden Meny, hvor man har satset på faglært personale, der skal være mere i kontakt med kunderne - ligesom hos de klassiske slagterforretninger.

Danske storkoncerner lokker unge med egne skoler

Horestas virksomheder efterspørger arbejdskraft

Kantinebranchen frygter mangel på dygtige kokke

Kokke og tjenere er i stigende kurs i udkantsdanmark

Stor mangel på svineglade unge

Dansk Supermarked fremtidssikrer sin rekruttering

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis