ANNONCE
fluidan.jpg
Foto: PR-billede/Fluidan

Iværksættere får mio til kamp mod tynd ketchup

Fluidan, der har udviklet en teknologi til at give flydende fødevarer den rigtige konsistens, får en kapitalindsprøjtning på syv mio. kr. Teknologien kan blandt andet bruges til ketchup, yoghurt og sovs.

Den danske opstartsvirksomhed Fluidan får et rygstød på syv mio. kr.

Selskabet, der arbejder med at give flydende fødevarer den helt rette konsistens, oplyser i en meddelelse, at det har fået en kapitalindsprøjtning fra et konsortium af SDTI, Christians Nielsens Fond og en række private investorer.

Fluidan blev grundlagt i 2014 og er et spinoff fra et forskningsprojekt Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Bag virksomheden står adm. direktør Anders L. Østergaard og teknologichef Fridolin Okkels.

Sammen har de udviklet teknologien Rheostream, der gør det muligt at måle væskers flydeegenskaber undervejs i produktionen. Instrumentet kan blandt andet hjælpe producenter af ketchup, sovs eller yoghurt med at skære ned på spildet og få den helt rette, ensartede kvalitet.

Foruden fødevarer kan teknologien også anvendes til eksempelvis shampoo eller maling, og derfor har de to iværksættere bag Fluidan store forventninger til fremtiden.

Da FødevareWatch talte med adm. direktør Anders L. Østergård sidste år, fortalte han, at målet er at nå en omsætning på 20-40 mio. kr. inden for fire til fem år.

Dansk startup vil revolutionere ketchup-effekten

Novozymes-chef: Vi skal have færre vildskud

Innovationsfond får fødevareaftryk

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis