ANNONCE
bøffer.jpg
Foto: Scott Applewhite/AP Photo/Polfoto

Så meget kød spiser danskerne

Ifølge en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet spiser danskerne mindre kød, end flere rapporter ellers tidligere har peget på, og mængden er ikke alarmerende høj, mener man i Landbrug & Fødevarer.

Et antal rapporter har vist, at danskerne er blandt de folkefærd, som sætter mest kød til livs. Men ifølge en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet spiser danskerne i gennemsnit 546 gram, rødt kød i rå vægt om ugen, og det er ifølge Landbrug & Fødevarer(L&F) ikke alarmerende højt.

Det mener organisationen med henvisning til Fødevarestyrelsens anbefalinger om, at danskerne bør spise mindre end 500 gram tilberedt rødt kød om ugen. Ifølge L&F svarer de 546 gram til mindre end 400 gram tilberedt rødt kød, og det er mindre end mange andre beregninger viser.

"Hvis man ser på forskellige beregninger og analyser af danskernes kødforbrug, ser det ofte meget højt ud. Denne rapport bygger på Danskernes Kostvaner 2011-2013, hvor DTU spurgte et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvad og hvor meget de spiste. Det, mener vi, giver et mere retvisende billede af, hvor meget kød danskerne rent faktisk får,” siger Puk Maia Ingemann Holm, udtaler chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

Det er ifølge undersøgelsen overvejende unge mænd med ingen eller erhvervsfagliguddannelse, der spiser mest kød, og den gruppe er samtidig kendetegnet ved at dyrke lidt motion, spise mere usundt og ryge mere end gennemsnittet, skriver L&F.

”De danskere der spiser mest kød, kan med fordel sætte ind andre steder først, hvis de vil nedsætte risikoen for livstilssygdomme. Man vinder mere ved at kvitte smøgerne eller dyrke regelmæssig motion end ved at skære ned på kødet. Det vigtige er, at man får en varieret kost med frugt, grønt, magre mælkeprodukter, fuldkorn og magert kød. De fleste danskere kan fortsat nyde den mængde kød, de spiser nu, uden at det kommer til at gå udover deres sundhed," udtaler Puk Maia Ingemann Holm.

Læs hele rapporten fra DTU Fødevareinstituttet her.

Rugbrødsmaden er danskernes foretrukne

Bøfkonge: Jeg er først og fremmest manden på gulvet

3-Stjernet-ejere har fået russiske problemer

Kun det stærkeste koncept vil overleve burgerkrigen

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis