ANNONCE
slik2.jpg
Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv

Medie: Slikgrossist udnyttede medarbejdere på det groveste

Slikgrossisten David Yüksel, der af efterhånden mange omgange har været i medierne efter anklager om snyd, bliver nu også mødt med en anklage om social dumping, skriver Fagbladet 3F.

Tirsdag var den omdiskuterede slikgrossist David Yüksel, som tidligere er blevet beskyldt for at have snydt, ompakket og solgt for gammelt slik, en tur i retten, fordi han menes at stå bag social dumping af værste skuffe.

Det skriver Fagbladet 3F.

Anklagen fra 3F og HK i Københavns Byret blev fulgt op af et krav om efterbetaling af 2,3 mio. kr. løn og godtgørelse  til seks rumænere, som slikfuskeren skulle have udnyttet.

"Vi har fået et indblik i en helt usædvanlig konstruktion af virksomheder. De rumænske ansatte har arbejdet usædvanligt meget i strid med arbejdsmiljøregler og regler om arbejdstid. De er udsat for grov social dumping, sagde Jacob Goldschmidt, advokat for HK i byretten under sin afsluttende procedure, skriver fagmediet.

"Sagen handler i bund og grund om udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft. De har ikke fået lønsedler eller ansættelseskontrakter. To uafhængige vidner bekræfter rumænernes lange arbejdsdage, der var på 11,5 timer om dagen i seks-syv dage om ugen," hed det videre fra 3Fs advokat i sagen, Asger Segel.

Sagens kerne er ifølge 3F, om rumænerne har arbejdet så mange timer, som de har forklaret i retten. Ifølge ansættelseskontrakterne skulle rumænerne arbejde 37 timer om ugen. Ifølge David Yüksel har rumænerne kun arbejdet omkring 14 timer om ugen.

Udover David Yüksel er samarbejdspartneren Niklas Bach også på anklagebænken. Begge kræver ifølge deres advokat frifindelse i sagen. Byretten afsiger dom 4. maj 2016.

Dagrofa smider omstridt slikfusker ud af Spar-kæden

Slikfusk presser Frellsens salg af slik i knæ

Medie: Slikfusker-firma har importeret 500 tons ulovligt slik

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis