FødevareWatch

Aarhus-borgmester anklaget for at dække over millionudgift til økologi

Ifølge Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard har det ikke kostet byens borgere en krone ekstra at kommunen har øget andelen af økologi fra 11 pct. til 53 pct. i perioden 2013-2015. En aktindsigt viser dog et noget andet billede.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) kunne for nylig oplyse, at det ikke havde kostet byens borgere en krone ekstra at kommunen er gået fra 11 procent økologi i 2013 til 53 procent økologi i 2015.

Nu viser en aktindsigt til Metroxpress dog, at kommunens regning for råvarer i samme periode er steget hele 6,4 millioner kroner.

Hvor stor en del af millionregningen der går til økologi, kan kommunen ikke redegøre nærmere for. Man oplyser, at den skyldes en ‘stigning i prisen på fødevarer generelt, ændringer i organiseringer og tilbud om mad og ændringer i forhold til aftaler på indkøb af fødevarer’.

Men det holder ikke, lyder det fra oppositionen i byrådet.

"Vi fik jo at vide, at omlægningen ikke ville koste noget, og det viser sig nu ikke at være sandheden," siger Venstres politiske ordfører i byrådet, Gert Bjerregaard.

Samme toner lyder fra Liberal Alliances Lars Boje Mathiesen.

"Det grænser til manipulation, når man siger det ikke er dyrere at omlægge til økologi, når regningen samtidig stiger. Man siger så, at det kan skyldes, at råvarerne er blevet dyrere, men det kan jo bare skyldes, at man køber økologisk. Det giver ingen mening," siger han til Metroxpress.

Borgmester Jacob Bundsgaard har ikke ønsket at lade sig interviewe om sagen, men fastholder i et skriftligt svar, at omlægningen er ‘udgiftsneutral’, og at byrådet ikke har fået forkerte oplysninger.

Efter Metroxpress’ henvendelse har byrådet ligeledes fået et notat om sagen, hvor man blandt andet skriver, at ‘der er intet, der tyder på, at det er økologiomlægningen, der er forklaring på stigningen i udgifterne’.

Venstres Gert Bjerregaard kalder notatet et røgslør.

"Borgmesteren har ført byrådet og borgerne bag lyset – at indføre økologi koster og i det her tilfælde millionvis af kroner," siger han til Metroxpress.

V og LA kræver nu, at man undersøger, hvad økologiomlægningen har kostet.

(Dette er en citathistorie fra Metroxpress distribueret af Ritzau.)

Danske forbrugere er blevet mindre prisfikserede

Aarhusiansk musikfestival skruer op for økologien

Arla-direktør efterlyser nuanceret debat om økologi

Forsiden lige nu

Danish Crowns kinesiske salg dalede med 1,2 mia

Slagterikoncernen har fire erklærede hjemmemarkeder i Nordeuropa, men derudover spiller Kina en stadig større rolle i koncernen. Forud for et kommende større fabrikssats i landet, har det seneste år dog budt på en markant tilbagegang.

Unilever leder efter ny topchef

Jagten er sat ind på en afløser til den mangeårige topchef i Unilever-koncernen Paul Polman, der ventes at træde tilbage inden får få år.

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier