ANNONCE
arla_eko_mellan_gable_01_tr_1000_b_twistcaposo34.jpg
Foto: Tetra Pak/PR

Arla under lup hos svensk konkurrencemyndighed

De svenske konkurrencemyndigheder i Konkurrensverket indleder en større undersøgelse af Arla. Det sker efter, at andelsselskabet har ændret vilkårene for bønder, der vil sælge deres økologiske mælk til flere mejerier.

Arlas svenske forretning befinder sig for tiden på en vej med en del huller. Tidligere på året handlede det om ledelsens lidt løse forhold til forvaltningen af andelsmedlemmernes kroner, når der skulle afholdes møder og rejser, og nu har de svenske konkurrencemyndigheder så kastet luppen på forretningen.

Det skriver den svenske landbrugsavis ATL.se.

Ifølge mediet har konkurrencemyndigheden Konkurrensverket iværksat en "fuldskala" undersøgelse af Arla, der har til formål at sikre fri og fair konkurrence i det svenske mælkemarked. Undersøgelsen er sat i værk efter Konkurrensverkets tidligere har foretaget en forundersøgelse af Arla Foods på baggrund af en privat henvendelse til myndigheden.

Arlas ansatte købte guldure på firmaets regning

Ifølge ATL.nu ændrede Arlas repræsentantskab i denne uge vilkårene for de medlemmer, der vil dele deres mælkeleverancer mellem forskellige mejerier. Den beslutning er angiveligt blevet truffet, fordi det er svært at følge den svenske efterspørgsel på økologisk mælk, og fordi konkurrenterne fra Skånemejerierne, som ejes af franske Lactalis, har haft held med at opkøbe økomælk fra Arla-bønder.

De nye vilkår betyder, at Arla-bønder ikke længere må sælge op til 50 pct. af mælken til anden side, men i fremtiden kun må splitte syv pct. af deres totale mælkeleverance. I Danmark kan Arla-bønderne splitte op til 20 pct. af sin produktion og sælge til anden side.

Derudover betyder de nye vilkår, at varslingen til Arla om ændringer i levereringerne i fremtiden er fire måneder. Hidtil har det været muligt at ændre leveringen med seks ugers varsling.

"Vi ønsker at have stabilitet i leverancerne og at vide, hvilke voluminer vi har at arbejde med, så vi kan fortsætte med at opbygge det økologiske marked i Sverige," siger Jonas Carlgren, medlem af bestyrelsen i Arla, til ATL.se.

Arla: Dybt bekymrende situation

”Det her handler om, at vi som en professionel virksomhed ikke må ende med at stå i en situation, hvor vores kunder ikke kan regne med at få det, som de har lagt ordre på og som ikke kan leveres som vanligt, fordi en større konkurrent har ret til og har udnyttet muligheden for at tage op imod halvdelen af vores økoråvarer fra os,” uddyber Arlas pressechef Theis Brøgger, da FødevareWatch forsøger at indhente et par uddybende kommentarer.

”Efter at vi har betalt tillæg i perioden, der går fra at en producent vil omlægge til økologi og til man typisk to år senere er blevet økologisk, så kan en virksomhed som Lactalis, der ejer Skånemejerierne, efterfølgende gå ind og med kun seks ugers varsel få halvdelen af den økologiske mælk, som vi jo så mister i samme ombæring,” siger han og uddyber om de hidtidige regler:

”50 pct. er meget, når man opererer med en råvare, som i den grad er en mangelvare for øjeblikket. Det mener vi, er dybt bekymrende, og det er derfor, vi har ændret reglerne i Arla."

Hvad er så jeres kommentar til at de svenske konkurrencemyndigheder nu iværksætter en større undersøgelse?

”Vi gjorde faktisk selv de svenske konkurrencemyndigheder opmærksom på det her, og vi arbejder selvfølgelig sammen med dem. Når det er sagt, så er vores holdning helt klar, når det kommer til de nuværende regler; dem mener vi ikke passer til den markedsituation, som vi oplever lige nu."

Arla-bønder får lille milliard i efterbetaling

Mælkebønderne smutter fra Arla

Arla er hårdt ramt af faldende mælkepriser

Arlas svenske chef ude af toppen - her er hele det nye hold  

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis