ANNONCE
POLFOTO_44512476.jpg
Foto: JENS DRESLING/POLFOTO/ARKIV

Løgismose Meyers sælger nyslået Michelin-restaurant

I samme øjeblik, som den københavnske restaurant Kong Hans' Kælder onsdag blev tildelt en Michelin-stjerne blev det offentliggjort, at Løgismose Meyers sælger restauranten til en anden Michelin-ejer.

I en pressemeddelelse skriver Kong Hans' Kælder, at fødevarekoncernen Løgismose Meyers sælger Kong Hans Kælder.

Ifølge meddelelsen bliver ny hovedaktionær familien Skouboe, som i forvejen ejer Henne Kirkeby Kro, der onsdag formiddag for første gang blev tildelt en stjerne i den prestigefyldte restaurantguide.

"Restaurant Kong Hans Kælder kan i år fejre noget så usædvanligt som et 40 års jubilæum i restaurationsbranchen. I den forbindelse er det vigtigt også at kigge fremad," skriver Kong Hans Kælder i en pressemeddelelse.

Løgismose-grundlæggerne Lene og Sven Grønlykke grundlagde sammen med Inge og Klaus Rifbjerg, restaurant Kong Hans kælder i 1976. Siden fusionene mellem Løgismose og Claus Meyer i 2014 og salget til den britiske kapitalfond IK Investments Partners har L+M Aps stået som ejer af restauranten.

Siden starten har kun fire køkkenchefer ledet køkkenet i kælderen. Michel Michaud (1976 - 1980), Daniel Letz (1981 - 1996) og Thomas Rode Andersen (1996 - 2014). Siden september 2014 har Mark Lundgaard ledet Kong Hans-køkkenet, der nu altså ikke længere har Løgismose Meyers som ejer.

Udover Kong Hans' kælder ejer L+M Aps også fynske Falsled Kro.

Tre stjerner til dansk Michelin-restaurant

Den onde øl-tvilling vender tilbage til Danmark

Luksus-iværksætter sælger læskedrik som dyre bobler

Stjålne æbler blev starten på ny dansk cider-succes

Stjålne æbler blev starten på ny dansk cider-succes

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis