ANNONCE
27930992 - 15_01_2009 - STROYER TORBEN.jpg
Jørgen Buhl Rasmussen, tidligere adm. direktør i Carlsberg Group. | Foto: Torben Strøyer

Tidligere Carlsberg-boss får ny toppost i milliardvirksomhed

Den tidligere adm. direktør for Carlsberg Group Jørgen Buhl Rasmussen erstatter Fritz Schur på formandsposten i F. Uhrenholt Holding A/S.

Efter 13 år som formand for bestyrelsen for F. Uhrenholt Holding A/S træder Fritz Schur tilbage.

Fritz Schur afløses i bestyrelsen og på formandsposten af Jørgen Buhl Rasmussen, der har en international karriere senest som koncernchef i Carlsberg.

Som formand for bestyrelsen kommer Jørgen Buhl Rasmussen til at være med til at udstikke de overordnede linjer for Uhrenholt.

Jørgen Buhl Rasmussen er i dag aktiv i bestyrelserne for Novozymes, IFC Europe samt Axcel Advisory Board.

Uhrenholt-koncernen, der er en international fødevarevirksomhed med produktion af og handel med fødevarer, blev stiftet i 1978 af Frank Uhrenholt og er 100 pct. familieejet. Virksomheden har over 600 ansatte og har datterselskaber eller anden repræsentation i mere med 20 lande verden over. Koncernen omsatte for 3,4 mia. kr. i 2014.

Skiftet i bestyrelsen og på formandsposten finder sted på selskabets ordinære generalforsamling sidst i april.

Var Carlsbergs tidligere ledelse totalt inkompetent?

Tidligere Carlsberg-chef næstformand for Novozymes

Så meget har gamle chefer kostet Carlsberg

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis