ANNONCE
17633120.jpg
Foto: Joachim Adrian

Sidste svin slagtet i Faaborg

To år efter beslutningen om at lukke Danish Crown-slagteriet i Faaborg er det fredag blevet uigenkaldeligt sidste åbningsdag. De sidste 76 medarbejdere siger i dag farvel.

Efter 127 år med slagtninger i fynske Faaborg er det slut. Torsdag eftermiddag blev den sidste kniv slebet, den sidste bacon skåret og den sidste formiddagskaffe drukket. Fredag lukkes der officielt ned for Danish Crown-slagteriet, hvor der for to år siden arbejdede 400 slagterimedarbejdere.

Det skriver TV2.dk.

"Det er en tung dag at være her i Faaborg på. Vi har godt nok vidst det i et par år, men det er ikke det fede job at skulle herned i dag," siger Jens Hansen, pressechef hos Danish Crown og fortsætter:

"Man kan ikke lade være med at tænke på, hvad det er for en fremtid, der møder dem hernede."

Lukningen af Danish Crown i Faaborg - fortalt indefra - artikel fra foråret 2014.

Fredag siger de sidste 76 medarbejdere farvel til deres arbejdsplads. Ud af de 400 medarbejdere, som i alt har skulle finde sig en ny fremtid, er en lille del gået på pension eller langtidssygemeldte. 159 har ifølge TV2 fundet nyt job, mens 133 medarbejdere stadig står uden arbejde.

Stor frustration på lukningsdømt slagteri

Slagteriarbejdere uentusiastiske om NNF's jobkampagne

Systematisk jobformidling sikrer ledige fødevarearbejdere job

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis