ANNONCE
mozzarella.jpg
Foto: Mads Niessen/Polfoto

McDonald's sagsøgt over uægte ost

41 amerikanere sagsøger McDonald's for falsk markedsføring og kræver 34 mio. kr. i kompenmsation. De mener ikke, at fastfoodkædens mozzarella-stænger indeholder den ægte vare.

McDonald's er blevet sagsøgt for ikke at anvende ægte mozzarella i deres mozzarella-stænger, skriver Ekstra Bladet.

Fastfoodkæden har reklameret med, at deres 'sticks' indeholder 100 pct. ægte ost, men det mener de 41 amerikanere ikke er sandt. De mener derimod, at osten indeholder op mod 3,76 pct. stivelse, og at mozzarellaen derfor ikke kan leve op til de føderale retninglinjer, som helt forbyder brugen af stivelse i mozzarella-produkter.

Amerikanerne vil derfor nu have en kompensation på 34 mio. kr. De mener samtidig, at McDonald's bevidst reducerer produktets omkostninger, og at der dermed er tale om falsk markedsføring.

McDonald's er uenig i anklagen, og til det juridiske nyhedssite law360.com har en talsmand udtalt:

"Vores mozzarella-stænger er lavet med 100 procent pasteuriseret skummetmælks-mozzarella-ost."

McDonald’s overvejer at sælge ud af japansk forretning

Fremtidsburgeren på vej til Danmark: Kræsne kunder kan bygge deres egen Big Mac

Otte kategorier i fokus i ny Arla-strategi

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis