ANNONCE
havbrug.jpg
Færøske Bakkafrost har fra starten af 2016 stor medvind på børsen i Oslo. | Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv

2016 kan blive nyt norsk rekordår for laks

De norske producenter af laks er kommet særdeles godt fra start i 2016, og ifølge laksemægler kan året samlet blive 10 pct. bedre end rekordåret 2015.

Efterspørgslen efter ferske norske laks har aldrig været større, og ovenpå en rekordstor indtjening i 2015 tyder meget på, at trenden fortsætter langt ind i 2016.

De norske lakseaktier svømmer mod strømmen i et norsk aktiemarked, som er præget af den lave kurs på den norske krone. I sidste uge steg lakseproducenten Marine Harvest med 6 pct. på børsen i Oslo, ligesom den færøske Bakkafrost-aktie nærmer sig det rekordhøje niveau, som den havde i efteråret 2015. Det fortæller laksemægler Piotr C. Wingaard fra Fish Pool til norske TV2 Nyhetskanalen.

Han forklarer, at væksten i efterspørgslen på norsk laks i Europa er drevet af de italienske, spanske og britiske markeder, og i Asien fremhæver han særligt Vietnam.

2016 tegner til at blive et år med meget mere af det samme for de børsnoterede norske lakseproducenter, og laksemægleren vurderer, at man set over hele året vil komme over gennemsnitsprisen på 43 norske kr. per kilo fra 2015.

"I første halvår har vi udsigt til en pris på over 50 kr., mens vi regner med at prisen i andet halvår kommer til at ligge på omkring 45 kr. Det giver et gennemsnit på omkring 48, hvilket er over sidste års 43. kr. i gennemsnit. Det kan godt se ud som om, prisen i gennemsnit bliver omkring 10 pct. bedrer i år end sidste år," lyder det fra Piotr C. Wingaard til tv-stationen.

Tidligere Bisca-direktør i spidsen for lakseselskab

Norsk laks rammer højeste pris i 30 år

Norsk laks rammer højeste pris i 30 år

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis