ANNONCE
POLFOTO_49229838.jpg
Foto: AP/POLFOTO/arkiv

Kinesiske kvaler kan ramme svinekødseksporten

En generel økonomisk afmatning i Kina kan komme til at ramme europæiske svineproducenters eksport, advarer en britisk organisation.

Prisen på svinekød i Europa er faldet markant i de senere år blandt andet på baggrund af den russiske importembargo, men hidtil har den europæiske industri formået at afsætte en stor del af sine produkter i Kina i stedet.

Ifølge den britiske svinekødsorgnanisation AHDB Pork er det dog ikke en situation, der nødvendigvis vil fortsætte.

Det skriver branchemediet Global Meat News.

Svinekødseksporten fra Europa til Kina voksede fra 508.000 ton i 2014 til 682.000 ton i 2015, skriver AHDB Pork ifølge mediet i en ny markedsrapport.

Men Kina står nu midt i en økonomisk afmatning, hvor væksten i landets økonomi i 2015 var på det laveste niveau i 25 år. Og ifølge organisationen er der en reel mulighed for, at de kinesiske kvaler kan ramme europæiske svinekødsproducenters muligheder for at eksportere sine produkter til det store asiatiske land.

”Det er for tidligt at forudsige omfanget af den påvirkning det her (den økonomiske afmatning i Kina, red.) vil have på svinekødsmarkedet i EU,” siger senioranalytiker Vikki Campbell fra AHDB Pork ifølge Global Meat News og tilføjer:

”De seneste eksporttal fra medlemslandene – for oktober til og med december – indikerer, at eksporttallene stadig stiger. Historisk set er der en nedgang i svinekødseksporten i januar efter det kinesiske nytår, så vi må se, hvordan det går for EU-eksporten derefter.”

Hun påpeger dog, at man ganske bestemt regner med at se en effekt i eksporttallene.

HKScan satser på vækst i Asien med frisk svinekød

Verdens største slagterikoncern vil sælge bacon til kineserne

Tulips dåser er særdeles populære i Asien

Nu kan Danish Crown sende hele grisen til Kina - men det er ikke så fedt som det lyder

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis