FødevareWatch

Svenskerne haler ind på danske øko-dukse

Svenskerne køber økologiske fødevarer som aldrig før. Salget sætter rekord for andet år i træk og udgør nu 7,7 procent af det samlede marked.

Danskerne er stadig det folkefærd, der køber mest økologi, men hvis vi ikke passer på, overhaler svenskerne os snart.

I hvert fald beretter avisen Dagens Nyheter, at det svenske øko-salg har sat rekord for andet år i træk.

Salget af økologiske fødevarer steg således til seks mia. svenske kroner i 2015 og udgør nu 7,7 procent af det samlede marked.

Det er faretruende nær den danske andel på 8,3 procent, som dog stadig er den højeste i verden.

Ifølge Cecilie Ryegård, redaktør på nichesitet Ekoweb, tyder meget imidlertid på, at vi må afgive førstepladsen i den nærmeste fremtid.

"Holder vores og danskernes prognoser, kommer Sverige i løbet af året til at tage førertrøjen, når det gælder den højeste andel af øko-forbrug i verden," siger hun til DN.se.

Mens svenskerne haler ind på de danske forbrugere, halter de til gengæld langt bagefter, når det kommer til økologiske mad i de offentlige køkkener, skriver avisen.

Skandinavisk økologi i solid vækst

Det økologiske salg vokser ’hinsidan’

Salget af økologiske fødevarer vokser med rekordfart

 

Forsiden lige nu

Danish Crowns kinesiske salg dalede med 1,2 mia

Slagterikoncernen har fire erklærede hjemmemarkeder i Nordeuropa, men derudover spiller Kina en stadig større rolle i koncernen. Forud for et kommende større fabrikssats i landet, har det seneste år dog budt på en markant tilbagegang.

Unilever leder efter ny topchef

Jagten er sat ind på en afløser til den mangeårige topchef i Unilever-koncernen Paul Polman, der ventes at træde tilbage inden får få år.

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier