ANNONCE
POLFOTO_37606558.jpg
Foto: PER FOLKVER/POLFOTO/ARKIV

Fødevareerhvervet kan rammes hårdt af statens udflytning

Statens udflytning af blandt andet Naturerhvervstyrelsen kan komme til at ramme landets landmænd og fiskere på pengepungen, viser en aktindsigt.

Danske landmænd og fiskere kan så småt forberede sig til effekterne af statens udflytning af blandt andet Naturerhvervstyrelsen, som fra 2017 skal ligge i Sønderborg.

Det skriver Altinget.dk.

Bønderne og fiskerne kan ifølge en aktindsigt, som Altinget har foretaget, se frem til udskudte udbetalinger og længere sagsbehandlingstider, og derudover advarer Miljø- og Fødevareministeriet om varige merudgifter som følge af udflytningen.

Naturerhvervstyrelsen skruer blandt andet ned for sit mål for, hvornår udbetalingerne for de ikke arealbaserede ordninger i EU’s landdistrikts- og fiskeriprogrammer skal være producenterne i hænde, skriver Altinget.dk.

Under Miljø- og Fødevareministeriet skal i alt syv institutioner flyttes helt eller delvist i løbet af de to kommende år. Hele ministeriet kan blive ramt, hvis ikke der følger penge med kravet om udflytning, pointerer Miljø- og Fødevareministeriet over for Finansministeriet.

“Miljø- og Fødevareministeriet kan ikke afholde de ovenstående udgifter inden for de eksisterende økonomiske rammer, uden at det får væsentlige konsekvenser for ministeriets opgaveløsning på grund af nedprioriteringer, opgavebortfald m.v.,” skriver Miljø- og Fødevareministeriet ifølge Altinget og fortsætter:

“Ministeriet vil derfor gerne drøfte den fremadrettede finansiering af styrelsernes drift med Finansministeriet, herunder fordeling af den afsatte reserve på 400 mio. kr. i 2016.”

Troels Lund: Vores ansvar, at landbrugsstøtten kommer til tiden

Udflytning af arbejdspladser kan koste landmænd dyrt

Syddanske økologer vil skabe madlaboratorium

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis