ANNONCE
38646611.jpg
Foto: Nam Y. Huh/AP

McDonald's dropper salat

Salget af McDonald's cæsarsalat blev ikke som forventet og er derfor taget af menukortet. Dog skal det ikke ses som et udtryk for, at fastfoodkæden helt har droppet de sunde alternativer, lyder det fra pressechefen.

"En grøn nyhed, der er kommet for at blive," lød sloganet, da McDonalds i 2004 lancerede sin cæsarsalat. Dog blev salaten, der ellers var kommet for at blive, taget af menuen i oktober sidste år, skriver Politiken.

"Danskerne ser os som en burgerdestination. Vi har desværre måtte indse, at vi endnu ikke har formået at lave en salat, der var god nok til at få folk til at vælge sådan en i stedet for," siger Pia Tobberup, pressechef hos McDonald's Danmark, til avisen.

Hun mener ikke, at fastfoodkæden kaster håndklædet i ringen, da der stadig findes sunde alternativer på menukortet så som burgere med grovboller, gulerødder, æbler, kildevand og en nøglehulsmærket burger. At salaten nu er fortid, skal blot ses i lyset af, at den kun udgjorde 0,3 pct. af McDonald's salg, forklarer hun.

Dog er det ikke helt slut med at købe salat på McDonald's, da kæden overvejer, om en ny variant skal være en del af sortimentet. En salat, der ifølge Pia Tobberup "både mætter og smager godt og passer ind i vores produktlinje".

McDonald's har tidligere forsøgt sig med wraps samt burgerne Chicken Olympic og Olympia, der blev markedsført som sundere og introduceret på samme tid, som fastfoodkæden begyndte at sponsorere Team Danmark.

McDonald’s vil sætte grønkål på menuen

Fremtidsburgeren på vej til Danmark: Kræsne kunder kan bygge deres egen Big Mac

Amerikanerne har skiftet burgeren ud med kål

Han vil have os til at spise flere Big Macs

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis