ANNONCE
larshørlyckchristensen.jpg
Foto: Presse/Kims

Kims henter marketingdirektør hos Toms

Orkla Confectionary & Snacks, også kendt som Kims, henter ny direktør hos Toms. Han kommer til at bruge sin chokoladeerfaring i det kommende job.

Lars skifter Toms ud med Kims.

Den 51-årige Lars Hørlyck Christensen er ansat som ny marketingdirektør hos Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S, der står bag det kendte chipsmærke Kims. Han afløser Anne With Damgaard, der nu er marketingdirektør i koncernens baltiske afdeling.

"Lars Hørlyck Christensen har den helt rigtige profil i forhold til vores forretningsmæssige strategi. Kims er vores superbrand, der er kendt af stort set alle herhjemme, men fremover ønsker vi at blive kendt for mere end chips og snacks," forklarer Kim Munk, adm. direktør i Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S, i en pressemeddelelse.

Tidligere på ugen kom det frem, at Kims A/S efter 50 år med denne titel nu kommer til at hedde Orkla Confectionary & Snacks Danmark A/S. Det tidligere danske chipsselskab har siden 2005 været under 100 pct. ejerskab af den norske fødevarekoncern Orkla Asa.

Lars Hørlyck Christensen har siden 1992 været ansat hos Toms. Den erfaring kan han bruge i sit nye job, hvor han skal være med til at lancere virksomehedens nye satsning på pladechokolade og chokoladebarer, der kommer på butikshylderne i februar. 

Den nye marketingdirektør har en uddannelsesmæssige baggrund som cand. merc. fra Copenhagen Business School.

Kims skifter navn og begynder at sælge chokolade

Kims kæmper for at holde fast i eget mærke

Kims lurer på eksport af øko-chips

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis