ANNONCE
COLOURBOX6614393.jpg
Foto: Colourbox

Chokolade-producenter kæmper med smeltende udbud

Verden vil have mere chokolade, men kakaobønderne kan ikke følge med. Derfor stiger prisen på kakao.

Den globale efterspørgsel efter chokolade er stigende, men kakaobønderne har særdeles svært ved at følge med, og det sender prisen på kakao op. Det skriver Wall Street Journal.

Prisen på kakao er siden 2012 steget med hele 40 pct. i takt med, at forbrugerne i særligt Kina og Indien har fået smag for chokolade. Men i Vestafrika, hvor størstedelen af verdens kakao bliver dyrket, er der en række fundamentale vilkår, der simpelthen ikke er til stede for, at udbuddet kan følge med efterspørgslen.

"De bliver nødt til at ændre den måde, hvorpå de driver landbrug. Vi har ikke de skovområder og den regnmængde, vi tidligere har haft, og jorden er ikke længere lige så frugtbar. De unge vælger ofte at søge mod byerne i håbet om et bedre liv," siger Yaa Amekudzi, teamchef for Mondelez International, som hjælper kakaobønder med at øge høstudbyttet i Ghana.

Ifølge Barry Parkin, CSR-chef hos Mars Inc, som står bag Snickers og M&Ms, vil det kræve enorme investeringer at holde trit med den store efterspørgsel i fremtiden. Han vurderer, at der er omkring to mia. mennesker i verden, som ikke spiser chokolade i dag, men som vil gøre det i fremtiden.

Tørke sender kakaopriserne på himmelflugt

Colombianske bønder skifter fra kokain til chokolade

Verden kan løbe tør for chokolade

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis