ANNONCE
25822740 -.jpg
Foto: PR

Chr. Hansens opkøb ser "rigtig stærk ud"

Købsprisen er på den dyre side i forhold til sektoren, mens ellers ser Chr. Hansens opkøb af to amerikanske selskaber strategisk stærkt ud, mener analytiker.

Chr. Hansens opkøb af de to amerikanske selskaber NPC Physiology Holding og Guardian Food giver god mening rent strategisk, da det giver selskabet mulighed for at udvide forretningen inden for et område med pæn vækst.

Det vurderer Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Markets, efter at ingredienskoncernen sent onsdag annoncerede købet af de to selskaber.

"Strategisk ser det rigtig stærkt ud. Området probiotika inden for dyr er et område med god vækst, som passer godt til Chr. Hansen. Prisen er til den dyre side, hvis man generelt kigger på sektoren, men i forhold til Chr. Hansen er det ikke galt," siger Michael Friis Jørgensen.

Købsprisen på knap 1,3 mia. kr. , der er udregnet inklusive gæld, svarer til 15,9 gange driftsresultatet (EBITDA) baseret på estimater for hele 2016.

Til sammenligning handler Chr. Hansen-aktien ifølge Michael Friis Jørgensen til omkring 25 gange driftsresultatet. Eneste malurt i bægeret er, at det danske selskab har valgt at droppe udbyttet i år for at finansiere opkøbet.

"Det gør selvfølgelig lidt ondt på nogle investorer, at selskabet sløjfer udbyttet og ikke går op i gearing, men man skal huske, at Chr. Hansen ikke er en ren udbytteaktie," siger Michael Friis Jørgensen.

Chr. Hansen er torsdag morgen aktuel med sit regnskab for første kvartal af regnskabsåret 2015/2016.

Chr. Hansen laver millardopkøb

Chr. Hansen får millionlån af EU-bank

Analytikere ser udfordringer for Chr. Hansen

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis