FødevareWatch

Midtjysk pepperoni-selskab solgt til kapitalfond

Kapitalfonden Maj Invest køber pepperoni-producenten DK-Foods for et trecifret millionbeløb. Planen er at øge salget til internationale kæder som Dominos og Pizza Hut.

DK-Foods producerer pepperoni til pizzaindustrien. Virksomheden har hjemme i Thorning mellem Silkeborg og Viborg.

Det midtjyske pepperoni-selskab DK-Foods er solgt til kapitalfonden Maj Invest.

Børsen skriver tirsdag, at fonden betaler et trecifret millionbeløb for virksomheden, der er en af Europas førende producenter af pepperoni til pizzaindustrien.

Parterne ønsker ikke at oplyse salgsprisen, men ifølge avisen løber handlen op i 500 mio. kr. For pengene køber Maj Invest 70 pct. af aktierne, mens stifterne Steffen Ramsgaard og Per Fischer Larsen beholder de resterende 30 pct.

De midtjyske partnere startede virksomheden i 2003, og siden da er indtjeningen vokset støt. I 2014/15 landede bruttofortjenesten på 48,7 mio. kr., mens overskuddet lød på 31,3 mio. kr. efter skat.

Sidste år investerede stifterne samtidig 50 mio. kr. i fabrikken i Thorning ved Silkeborg, og derfor er der ikke umiddelbart behov for at skyde flere penge i produktionen, skriver Børsen.

I stedet vil Maj Invest fokusere på at øge DK-Foods' andel af foodservice-markedet, mens det også er planen at sætte skub i salget til kæder som Dominos og Pizza Hut.

Foruden DK-Foods ejer Maj Invest også delvist restaurantkæden Sticks'n'Sushi og lakseselskab Vega Sea, der sidste år rundede en milliard kroner i omsætning.

Stramt fokus på pizzapølser giver rekordresultat

Pepperoniselskab opruster til international vækst

Dansk lakseselskab når milliard-milepæl

Forsiden lige nu

Overskuddet daler igen hos marmeladekending

Trods en lille fremgang på toppen har der ikke været megen medvind til nordjyske Fynbo Foods i det forgangne regnskabsår. Fremadrettet er skyerne også mørke, fremgår det af regnskabet.

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier