ANNONCE

Wozniacki indgår aftale med chokoladekoncern

Caroline Wozniacki skal fremover være ambassadør for et traditionsrigt belgisk chokoladeselskab.

caroline-wozniacki.jpg
Foto: POLFOTO/AP Photo/Kathy Willens

Den danske tennisstjerne Caroline Woznicacki har indgået aftale om at være ambassadør for det gamle belgiske chokoladefirma Godiva.

Det skriver ekstrabladet.dk.

”Det er fantastisk. Jeg elsker chokolade, og jeg tror, det er den perfekte aftale til mig,” siger hun til Ekstra Bladet om aftalen.

Manager John Tobias mener, at aftalen er forholdsvist unik, eftersom Godiva angiveligt ikke er gået ind i den slags individuelle sponsorater. 

"Vi glæder os over at byde Caroline velkommen i Godiva-familien, og vi mener, at hun er det ideelle udtryk til vores brand - hun er livlig, har verdensklasse talent og en tiltrækningskraft, der rækker udover tennisbanen," siger adm. direktør i Godiva Mohamed Elsarky ifølge washingtonpost.com.

Belgiske Godiva blev grundlagt i 1926 af chocolatier Joseph Draps.

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis