ANNONCE

Nyt mærke skal signalere kamp mod madspild

Flere fødevareaktører lancerer i fællesskab et nyt mærke for at undgå madspild.

REFOOD_Maerke_Cafe_W1600.jpg
Foto: PR

Kampen om at reducere dansk madspild for milliarder tager fart.

En række fødevareaktører lancerer den 25. juni 2014 mærket Refood, der er en certificering af virksomheder, der arbejder for at komme madspildet til livs.

Det oplyser kommunikationsmedarbejder Søren Mohr Hansen fra Daka i en mail til FødevareWatch.

Mærket er skabt i et samarbejde mellem Stop Spild Af Mad, Landbrug & Fødevarer, Unilever Food Solutions, Agro Business Park og Daka ReFood og henvender sig til restauranter, cafeer, grillbarer og hoteller, som vil vise deres indsats mod madspild og for genanvendelse, fremgår det af en pressemeddelelse.

"Medlemskabet er gratis og kræver, at man implementerer minimum tre madspildsreducerende initiativer samt har en ordning for genanvendelse af madaffald," hedder det i pressemeddelelsen. Heri pointerer Jean-Luc Frast, forretningsudviklingschef i Daka Denmark A/S, at Refood allerede har over 100 medlemmer.

Madspild koster danskerne 16 mia. kr. om året, og der spildes yderligere ressourcer i håndtering af affald, hvor kun 23 pct. af det organiske affald genanvendes.

Madspild nyt konkurrence-parameter i detailsektoren

Storbank: Fødevareindustrien står overfor en revolution

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis