FødevareWatch

Ingen brexit-aftale i denne uge

Britisk talsmand for premierminister Theresa May siger, at regeringen arbejder på en aftale om første fase af brexit-forhandlingerne ved et EU-topmøde 14. december.

En talsmand for den britiske premierminister, Theresa May, siger, at den britiske regering arbejder på at få en aftale på plads om første fase af brexit-forhandlingerne ved et EU-topmøde 14. december.

"Der er stadig arbejde at gøre, selv om der er sket gode fremskridt," siger Mays talsmand.

Den politiske redaktør på den britiske avis The Sun citerer samtidig kilder i de nordirske unionisters parti (DUP) for, at der ikke blive nogen brexit-aftale i denne uge.

En ny meningsmåling viser, at der i den britiske befolkning i stigende grad er kritik af regeringens håndtering af brexit-forhandlingerne.

Målingen fra Det Nationale Center for Social Research viser, at 61 procent af briterne i dag mener, at regeringen klarer det dårligt. I februar var tallet 41 procent og i februar var det 55 procent.

Rundspørgen omfattede 2200 personer.

"Pessimisme er blevet mere udbredt i forhold til brexit-processen. Det skyldes, at pessimisme er taget til blandt dem, som stemte for, at Storbritannien skulle træde ud af EU," siger forskeren John Curtice til Reuters.

Curtice siger, at "vælgerne kritiserer brexit-processen "i stedet for at drage konklusionen, at det er selve det at træde ud af EU, som er forfejlet."

Næstformanden for de nordirske unionisters parti (DUP) i parlamentet i London siger, at det er Irlands håndtering af de aktuelle forhandlinger om Storbritanniens skilsmisse med EU risikerer at ødelægge det gode forhold mellem briter og irere.

Han langer ifølge avisen The Guardian hårdt ud efter Irland, som har anlagt en "ny tone" med Leo Varadkar som premierminister.

Forsiden lige nu

Stort projekt skal puste liv i europæiske planteproteiner

En nyt EU-projekt med en dansker blandt initiativtagerne vil undersøge mulighederne for at erstatte dele af det massive europæiske forbrug af soja fra især Sydamerika med europæiske bælgplantesorter. Det vil gavne miljøet og pengepungen, mener initiativtageren.

Arla sløjfer ostefremstillingen på Endrup Mejeri

Det er slut med at lave de hæderkronede oste på det historiske andelsmejeri. Det står klart i den endelige aftale om mejeriets fremtid, som Arla overtog i september. I stedet skal mejeriet være pakkeri og modningcenter.

Seneste Fødevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier