FødevareWatch

Carlsberg: Uændret konkurrence i Rusland - markedsandel går igen frem

Det er ifølge topchef Cees 't Hart lykkedes for Carlsberg at vende udviklingen i markedsandel på det russiske marked i løbet af tredje kvartal. Samlet er det dog gået lidt tilbage.

Carlsbergs østeuropæiske forretning, herunder i særdeleshed Rusland, hvor Carlsberg er klar markedsleder med en markedsandel på omkring en tredjedel, klarede sig en del bedre end ventet i tredje kvartal af 2017.

På et telepressemøde efter regnskabet konstaterede koncernchefen i Carlsberg, Cees 't Hart, at det er lykkes for Carlsberg at vende udviklingen i markedsandel på markedet i løbet af kvartalet.

Samlet for tredje kvartal falder markedsandelen dog fortsat, men den når bunden i juni.

"Konkurrencen i Rusland er fortsat hård og ikke mindsket siden andet kvartal," siger han. Han fremhæver også, at Carlsberg har fået en større forståelse for markedet for plastikflasker, PET-flasker, der blev ramt af forbud mod flasker større end 1,5 liter fra 1. januar.

"Nu ser det ud til, at markedet er delt i to segmenter og det har vi fået en større forståelse for og vil udnytte," forklarer han.

Carlsberg har mistet et salg på 17 pct. i mængder i Rusland, men positivt pris/miks på 10 pct.point kompenserer noget, oplyste koncernchefen.

Carlsberg prispolitik på PET-området står ikke over for at blive ændret.

"Vi fastholder priserne," fastslår han.

Østeuropa-regionen kom ud af kvartalet med en omsætning på 3124 mio. kr. mod en forventning om 3039 mio. kr. ifølge estimater fra Ritzau Estimates. I samme kvartal af 2016 var omsætningen 3148 mio. kr.

Carlsberg trodser omsætningsfald med værdifokus

Cees 't Hart: Effektiviseringprogram leverer 60 pct i 2017

Sydbank: Samlet set pil op for regnskabet fra Carlsberg

Forsiden lige nu

Overskuddet daler igen hos marmeladekending

Trods en lille fremgang på toppen har der ikke været megen medvind til nordjyske Fynbo Foods i det forgangne regnskabsår. Fremadrettet er skyerne også mørke, fremgår det af regnskabet.

Seneste Drikkevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier