FødevareWatch

Carlsberg-optakt: Vejrlig og PET-forbud påvirker negativt

Blandt analytikerne er der enighed om, at Carlsbergs kommende kvartalsopdatering ikke kommer til at indeholde meldinger om omsætningsfremgang.

Carlsberg ventes ikke i kvartalsopdateringen for tredje kvartal at kunne melde om omsætningsfremgang.

Dårligt sommervejr ventes nemlig at have påvirket markederne i Vesteuropa, mens forbuddet mod store PET-flasker i Rusland har påvirket negativt i Østeuropa. Ventet fremgang i Asien kan ikke kompensere for det.

Det fremgår af estimater indsamlet af Ritzau Estimates forud for, at Carlsberg torsdag præsenterer udvalgte tal for udviklingen i tredje kvartal.

Analytikerne er dog langt fra enige, og skønnene svinger meget.

Hvordan det er gået med indtjeningen i tredje kvartal, må markedet vente med at høre nyt om til årsregnskabet, da Carlsberg ikke længere ved første og tredje kvartal offentliggør resultattal.

Dårligt vejr i Vesteuropa

Det solgte volumen i Vesteuropa er faldet i kvartalet, er der enighed om. De otte analytikere, der har leveret estimater, venter et fald i omsætningen i værdi på 2,6 pct. til 10,1 mia. kr. Estimaterne svinger dog noget mellem et fald på 5,2 pct. og en stigning på 2,2 pct.

Sydbanks Carlsberg-analytiker, Morten Imsgard, venter, at Carlsberg på linje med Heineken vil berette, at et relativt dårligt sommervejr på mange markeder i regionen har tynget salget i tredje kvartal.

Han venter dog, at Carlsberg har klaret sig bedre end Heineken på store markeder som Polen og Storbritannien, hvor Heineken rapporterede om tilbagegang.

Specielt vil han have fokus på kommentarer omkring salgsudviklingen inden for Carlsbergs premium-brands, da det er en afgørende del af Sail’22-strategiplanen, at Carlsberg løfter salget af premium-øl i Vesteuropa.

Udfordrende markedsvilkår i øst

I Østeuropa vil udfordrende markedsvilkår påvirke - primært drevet af forbuddet mod PET-flasker større end 1,5 liter fra 1. januar og konkurrenternes tilbageholdenhed med i modsætning til Carlsbergs planer om at gennemføre prisstigninger.

Det vil presse volumenudviklingen i regionen ganske markant. Omsætningstilbagegangen i værdi ventes at blive 3,5 pct. til godt 3 mia. kr. ifølge analytikerne, som har leveret tal til Ritzau Estimates.

Sydbank venter en mængdenedgang på omkring 15 pct., som så kompenseres af bedre indtjening på andre produkter - bedre produktmiks - og reducerer værditilbagegangen.

Også i denne region er uenigheden blandt analytikerne stor, da skønnene for omsætningsvæksten ligger mellem et fald på knap 10 pct. og en vækst på 5,7 pct.

"Valutakursudviklingen, gennemførte prisstigninger og et forbedret salgsmiks vil skærme omsætningen fra det kraftige fald i den solgte volumen i Østeuropa i tredje kvartal," vurderer Morten Imsgard i en analyse.

Asien viser vækst

Asien ventes ifølge analytikerne at være den eneste region, der vil vise omsætningsvækst i kroner, idet der skønnes en vækst på 0,7 pct. i kvartalet.

Det solgte mængde vil blive trukket ned af frasalget i Malawi. Sydbank venter også modvind i Cambodja og Vietnam relativt til konkurrenterne.

Analytikerne venter samlet set en omsætningsvækst på 0,7 pct., og estimaterne svinger mellem et fald på 4,8 pct. og en stigning på 6,0 pct.

"Vi venter, at volumensalget i specielt Cambodja som følge af stigende konkurrence vil være under pres, og vi venter heller ikke, at Carlsberg kan følge i Heinekens fodspor med høj volumensalgsvækst i Vietnam," skønner Sydbank.

Samlet set ventes det dog, at Carlsberg om Asien vil berette om et fortsat kraftigt stigende salg af premium-øl i kvartalet, og det bedrede produktmiks i regionen - med et stigende salg af premium-øl - ventes at drive væksten.

Varsling: Stor gebyrstigning på flasker på vej

Finanshus sænker Carlsberg-anbefaling

Carlsberg taber til rivaler i russisk priskrig

Royal Unibrews nye direktør har udbredt allergi over for powerpoints

Forsiden lige nu

Mættet økologisk marked giver Friland mindre mavepuster

Efter flere år hvor Danish Crowns økologiske datterselskab halsede efter efterspørgslen på økologisk kød, er der kommet balance i markedet. Det rammer Friland på omsætningen, som i det seneste år er faldet med 17 mio. kr.

Ny direktør i Nordisk Kelloggs

Den nordiske del af den amerikanske morgenmadskæmpe har mandag fået en ny dansk direktør. Han har tidligere været ansat i Toms.

Orkla satser digitalt med opkøb af helseportal

Med et lidt utraditionelt opkøb har Orkla sikret sig rettighederne til den svenske virksomhed HSNG, der driver netportalerne Gymgrossisten og Bodystore, som er store inden for helse og sportsernæring.

Seneste Drikkevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier