ANNONCE
Thomas-Clausen.jpg
Thomas Clausen er endnu en gang kommet under beskydning i sin rolle som ejer af Fine Wine Invest. | Foto: SOFIA BUSK

Ombrust vinfirma meldt til politiet

To investorer i vinvirksomheden Fine Wine Invest har ikke længere hverken tiltro eller tålmodighed med ejeren, som de nu har meldt til politiet for underslæb.

Den forsonlige stemning har for længst forladt vinvirksomheden Fine Wine Invest, og investor Per Søndergaard Andersen er nu klar med endnu en svada i retning af ejer Thomas Clausen, som han tidligere har betegnet som et komisk dilettant at arbejde sammen med.

Denne gang er de hårde ord ledsaget af en politianmeldelse, skriver Børsen.

"Jeg er ikke længere skuffet. Jeg er vred. Mit liv er for kort til at jagte sådan en klaphat som Thomas (Clausen, red.), så nu har jeg overladt det til politiet," siger Per Søndergaard Andersen, der ifølge avisen har et sekscifret beløb til gode hos Fine Wine Invest.

Udover Per Søndergaard Andersen har en anden unavngiven investor meldt Thomas Clausen til politiet.

I januar afleverede Fine Wine Invest et regnskab, som var så proppet med fejl, at Erhvervsstyrelsen dumpede det. Siden har problemerne i selskabet stået i kø for at efterfølge hinanden.

Omstridt vinfirma får endnu en chance

Ung champagne-iværksætter ramt af milliontab – nu stopper han som direktør

Fine Wine-investor om ejer: Han er en komisk dilettant

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis