ANNONCE
POLFOTO_12387498.jpg
Foto: LARS SKAANING/Ritzau/ARKIV

Opkøb i kaffebranchen: Nestlé kaster sig over 'blå' kaffemager

Den amerikanske kaffekæde Blue Bottle Coffee er blevet købt af verdens største kaffeproducent. Det skal stille den schweiziske kæmpe stærkere i premium-delen af kaffemarkedet, fortæller direktøren.

Den schweiziske fødevarekoncern Nestlé har købt majoritetsandelen i den amerikanske premium-kaffekæde Blue Bottle Coffee.

Det oplyser Nestlé i en pressemeddelelse.

Blue Bottle Coffee har hovedkontor i Oakland i staten Californien og kædens kaffebarer er spredt ud i de amerikanske storbyer såsom New York samt Japan.

Selskabet blev startet for 15 år siden og har været en frontløber i udviklingen af premium kaffemarkedet, hvor den med sit ikoniske blå logo er kendt for at lave alt fra drypkaffe til håndmalet frisk kaffe.

Antallet af Blue Bottle Coffee-butikker forventes at ramme 55 ved udgangen af ​​2017, fra 29 i slutningen af ​​sidste år. Blue Bottle Coffee har lanceret en en serie af super-premium kaffeprodukter, som kan drikkes med det samme, der sælges online og på detailmarkedet.

"Dette skridt understreger Nestlés fokus på at investere i højvækstkategorier og handler om forbrugertendenser. Blue Bottle Coffees passion for kvalitets kaffe og missionbaserede fremtidsblik gør det til et yderst vellykket mærke. Deres muligheder for at ekspandere og udvide er helt tydeligt, og det hjælpes stærkt på vej af forbrugernes øgede efterspørgsel og opmærksomhed på kvalitetskaffe såvel som bæredygtig kaffe," udtaler direktør for Nestlé, Mark Schneider, i meddelelsen.

Blue Bottle Coffee vil fortsætte med at fungere som en selvstændig enhed under fødevarekæmpen og får adgang til Nestlés produktionskapacitet såvel som kaffeindkøb.

Den nuværende ledelse og medarbejdere beholder en minoritetsandel i Blue Bottle Coffee og fortsætte med at drive virksomheden "med den samme iværksætterånd, der har gjort mærket så vellykket," skriver Nestlé videre.

Det betyder, at Bryan Meehan bliver siddende som direktør, og grundlægger James Freeman fortsætter som produktdirektør.

Nestlé er verdens største kaffeproducent og ejer bl.a. kendte mærker som Nescafé og Nespresso. Alene Nescafé sælges i over 180 lande, mens Nespresso har mere end 600 butikker og omkring 465.000 daglige besøg på sine e-handelsplatforme, oplyser koncernen.

Kaffeproducenter: Disse tendenser er afgørende for os

Peter Larsen Kaffe ser enormt potentiale i koldbryg

Merrild-direktør efter opkøb: Vi kæmper uden for detailhandlen

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis