FødevareWatch

Jyske Bank: Intens konkurrence i Rusland vil presse Carlsbergs salg

Oven på et sæt salgstal fra Carlsberg-konkurrenten Efes vurderer Jyske Bank, at det danske bryggeri særligt på det russiske marked kan blive presset-

Der hersker stigende konkurrence på det russiske ølmarked, og det vil presse Carlsbergs salg af våde varer i Vladimir Putins hjemland.

Det vurderer Jyske Bank oven på et sæt salgstal fra det tyrkiske bryggeri Efes, der er konkurrent til Carlsberg på særligt det russiske marked.

Efes melder om et hårdt konkurrenceklima i Rusland i salgsopdateringen, der blev offentliggjort fredag.

"På Carlsberg har vi sænket vores estimater en lille smule i forlængelse af Efes' meldinger i sidste uge om Østeuropa.

Det ser ud til, at det russiske marked er stærkt, stærkt konkurrencepræget, og det ud til, at vi i hvert fald har ligget lidt for højt på forventningerne til volumen i 2017. Så dem har vi kørt en kende ned," siger senioraktierådgiver Kim Sejdelin fra Jyske Bank.

Banken ventede tidligere en flad volumenudvikling i år for Carlsberg, mens spår nu et fald på 3 pct. Efes vurderer, at markedet i Rusland som helhed er dykket i første halvdel af 2017.

"Det russiske marked er estimeret til at være faldet et lavt til midt encifret procentsats i første halvår," skriver Efes i salgsopdateringen.

Bryggeriet peger på, at nye regler har betydet, at der ikke længere må sælges øl i helt store plastikflasker - PET - hvilket har påvirket volumenerne negativt sammen med koldt vejr og tilbageholdende forbrugere.

Efes oplyser ikke tal for salget i Rusland, men fortæller, at afsætningen i bryggeriets internationale forretning, der blandt andet tæller det russiske marked, er steget 8,7 pct. i andet kvartal.

Carlsberg kommer med regnskab for første halvår 16. august. Jyske Bank har den negative anbefaling "reducer" for Carlsberg-aktien, som mandag dykker 0,4 pct. til 690 kr., men er steget 13,2 pct. i år.

Carlsberg bygger nyt bryggeri i Litauen

Bank sænker anbefaling på Carlsberg og favoriserer konkurrenter

Carlsberg forklarer craft-opkøb: Hackney tændte os

Forsiden lige nu

Sv. Michelsen genfinder rytmen i nyt regnskab

Den 84 år gamle chokoladevirksomhed mærker, at flere danskere er villige til at betale høje priser for luksusvarer. Et nyt bestyrelsesmedlem skal sætte endnu mere skub i udviklingen.

Forskere: Økolandbrug kan brødføde klodens befolkning

I et netop publiceret studie har en grupper forskere fundet frem til, at økologisk landbrug modsat tidligere antagelser kan brødføde verdens befolkning. Dog skal madspildet reduceres kraftigt, og produktionen af dyrefoder skal lægges om.

Strejke rammer flere slagterier

Slagterimedarbejderne på Ticans slagterier i Brørup og Thisted har tirsdag morgen nedlagt arbejdet. Hos Danish Crown i Horsens bliver der heller ikke slagtet i dag.

Seneste Drikkevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier