FødevareWatch

Salget af fed mælk stiger

Mælkeprodukter må gerne smage af noget, og danskernes forbrug af sødmælk, fløde og cremefraiche er i de seneste år vokset, viser ny mejeristatistik.

Der bliver ikke længere tænkt helt så meget i lightprodukter, når danskerne skal vælge deres mælkeprodukter. I hvert fald er forbruget af sødmælk, fløde og cremefraiche igen begyndt at stige efter nogle fedtforskrækkede år i skyggen.

Det viser en ny mejeristatistik ifølge Landbrug & Fødevarer.

I 1999 drak hver dansker i gennemsnit 23,8 liter sødmælk om året. 10 år senere var forbruget dalet til kun 10,8 liter, men nu er udviklingen igen vendt.

De seneste fem år er gennemsnitsforbruget per indbygger i runde tal steget med én liter om året, og i 2016 nåede det op på 16 liter, viser en opgørelse fra Landbrug & Fødevarer. I de fem år fra 2011 til 2016 er forbruget vokset med godt 40 pct.

Stor tørst efter økomælk er plaster på såret for landbruget

Knap så markant er tendensen inden for forbruget af andre fedtrige produkter som fløde og cremefraiche. Her steg forbruget sidste år med henholdsvis 0,2 og 2,2 pct.

"Forbrugerne har fået et mere afslappet forhold til fedtindholdet i mejeriprodukter og andre fødevarer. I dag går man op i, at maden skal smage af noget, og her har de mere fedtholdige produkter, som udgangspunkt, noget at bidrage med. Flere og flere går efter den gode, fyldige smag, når de køber mejeriprodukter," udtaler konsulent i ernæringsafdelingen i L&F, Katrine Langvad i en meddelelse fra Landbrug & Fødevarer.

Mens forbruget af den søde , fede mælk altså igen stiger, er forbruget af letmælk nede på 22,2 liter om året, hvor det tilbage i 1999 var over 54 liter per dansker om året.

Først var croissanten i fare: Nu frygter svenskerne en smørkrise

Thise går ind på nyt urmarked

Top 10: De mest solgte fødevarer hos Coop

Forsiden lige nu

Danish Crowns kinesiske salg dalede med 1,2 mia

Slagterikoncernen har fire erklærede hjemmemarkeder i Nordeuropa, men derudover spiller Kina en stadig større rolle i koncernen. Forud for et kommende større fabrikssats i landet, har det seneste år dog budt på en markant tilbagegang.

Unilever leder efter ny topchef

Jagten er sat ind på en afløser til den mangeårige topchef i Unilever-koncernen Paul Polman, der ventes at træde tilbage inden får få år.

Seneste Drikkevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier