ANNONCE
akvavit.jpg
Foto: Mick Anderson.

Usikker fremtid for norsk akvavitproduktion

Et tilskud til produktionen af spiritus baseret på kartofler er på vej til at blive droppet i Norge. Det vil betyde enorme prisstigninger og kan tage livet af landets produktion, lyder kritikken.

Der hænger sorte skyer over snapseglassene i Norge.

Ifølge DN.no kan den norske produktion af spiritus baseret på norske kartofler gå til grunde, hvis regeringens forslag om at droppe et tilskud bliver gennemført.

"Vores pris bliver 3-4 gange højere end prisen på importeret spiritus. Det kan få store konsekvenser, i værste fald kan det betyde nedlæggelsen af norsk kartoffelspritproduktion," udtaler Ingeborg Flønes, adm. direktør i Hoff SA, der er Norges eneste industrielle producent af akvavit.

Ifølge hjemmesiden producerer Hoff årligt 1,9 millioner liter, og til det bruges 21.000 tons kartofler. Hoff sælger næsten al sin spiritus videre til Arcus-koncernen, der siden 2012 også har ejet De Danske Spritfabrikker.

Den norske regering foreslår at fjerne et tilskud, der samlet har nedskrevet prisen på en liter norsk spiritus med 9,50 norske kr.

2016 bød på en regn af priser til danske destillerier

Velhavende spritbrødre vil ikke længere sælge snaps til danskerne

Norge eksporterer brændevin for 46 millioner

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis