ANNONCE
Coke Light - GUDMANN PER.jpg
Foto: Per Gudmann

Greenpeace angriber Coca-Cola for 100 milliarder flasker

Amerikanske Coca-Cola laver omkring 100 milliarder plastikflasker hvert år, som ikke kan genbruges, lyder det fra den internationale miljøorganisation Greenpeace.

Den amerikanske drikkevarerkoncern Coca-Cola laver årligt mellem 108-128 milliarder plastikflasker. Det har miljøorganisationen Greenpeace regnet sig frem til i en ny analyse af sodavandsgigantens plastikforbrug, som organisationen mener er problematisk.

Det skriver den britiske avis The Independent.

Undersøgelsen er lavet som reaktion på, at selskabet sidste år havde undladt at oplyse, hvor meget plastik det bruger om året.

"Den hastighed, som Coca-Cola spytter engangsplastflasker ud med er bare utrolig," siger Louise Edge, chef for Greenpeace havpolitik i Storbritannien.

En talsperson for Coca-Cola siger, at han er "skuffet" over at læse rapporten fra Greenpeace, fordi selskabet er et af de få, som laver emballage, der er 100 pct. genanvendelige.

Sodastream langer ud efter Carlsbergs vandprojekt: Det er 'vandvid'

Flaskevand er nu mere populært end sodavand i USA

Ramlösa vil tage markedsandele fra San Pellegrino, Evian og Perrier

Otte år efter flaskeflop er Carlsberg parat med nyt forsøg

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis