FødevareWatch

Arla om indtog i innovationscenter: Her skal vi overraske verden

Ved årsskiftet åbner Arla Foods et moderne innovationscenter i Agro Food Park, som bliver mejerigigantens nye centrum for produktudvikling til hele verden.

Som tidligere beskrevet på FødevareWatch flytter Arla i januar en række medarbejdere ud i et nybygget innovationscenter i Agro Food Park i Skejby.

Her skal mejerigiganten udvikle nye produkter inden for alt, lige fra emballage og recepter til nye forarbejdningsmetoder.

JP Aarhus har fået Peder Tuborgh, adm. direktør for Arla Foods, i tale om baggrunden for, at Arla vælger at Agro Food Park som den nye lokation for innovation:

"Vi skal udbygge bredt inden for hele mejeriområdet. Vi har flere end 10.000 forskellige produkter, som vi sælger rundt omkring i verden, og der begynder alt det, vi i fremtiden skal producere og tilbyde og overraske verden med, i Aarhus. Det er på innovationscentret, der tænkes i dybden," siger Peder Tuborgh, adm. direktør for Arla Foods.

I første ombæring er der tale om 150 medarbejdere, men flere Arla-ansatte forventes at skulle arbejde i Skejby i fremtiden, fortæller direktøren til JP Aarhus. Tanken er at skabe et meget stærkt center i Aarhus med innovationssatellitter rundt omkring i verden. Arla har f.eks. lige åbnet et center i Beijing.

Agro Food Park er i alt 10.000 kvm stort og skal efter planen indeholde den nyeste teknologi inden for fødevareudvikling.

Agro Food Park ottedobler kapaciteten i Aarhus

Ny kaptajn udpeget i Fødevareinstituttet

Da buræggene forsvandt - kom med bag forløbet

Forsiden lige nu

Orkla opkøber frostselskab i Tjekkiet

Få dage efter salget af K-Salat i Danmark har det norske konglomerat sat underskrift på en handel i Tjekkiet, som sikrer majoriteten i et selskab, der har specialiseret sig i produktionen af frosne grøntsager.

Seneste Drikkevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier