ANNONCE
POLFOTO_7546458.jpg
Foto: Jan Grarup/POLFOTO/ARKIV

ATP ikke tilfreds med kun to Carlsberg-regnskaber med tal

Det møder en vis modstand i aktionærkredsen, at Carlsberg fremover ikke vil offentliggøre kvartalsmeddelelse efter første og tredje kvartal men kun såkaldte "trading updates".

En af de større aktionærer i Carlsberg er ikke tilfreds med, at Carlsberg som tidligere meddelt fremover ikke vil offentliggøre kvartalsmeddelelse efter første og tredje kvartal men kun såkaldte "trading updates".

Det sagde aktiechef i pensionskæmpen Claus Wiinblad på Carlsbergs generalforsamling torsdag eftermiddag.

"Jeg er fuldstændig uenig. Det er uforståeligt, at Carlsberg fremover ikke udsender kvartalsmeddelelser," sagde han.

Ifølge ham er kvartalsrapporteringer - som hidtil - den rette måde for en investor at lære et selskab at kende.

Bestyrelsesformanden i Carlsberg, Flemming Besenbacher, forsvarede Carlsbergs valg med, at det dels var blevet en mulighed, efter at en nylig lovændring åbnede for muligheden for selskaber til kun at rapportere grundigt ved halv- og helår, og dels fordi flere konkurrenter gør det samme.

"Flere af vores konkurrenter rapporterer på den måde, og derfor står bestyrelsen fast på beslutningen," lød det fra formanden.

Blandt andet Carlsbergs umiddelbare konkurrent Heineken gør det, Diago gør det og også ABinbev rapporterer på den måde.

Carlsberg-boss: Store investorer frabeder sig konkrete mål

Stor usikkerhed hindrer konkrete mål i Sail'22

Cees vil transformere den russiske ølforretning

Her er Carlsbergs redningsbåd

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis