ANNONCE
25085441.jpg
Foto: Peter Mydske

Kvalitetsøl vil drive efterspørgslen på malt

Efterpørgslen på maltbyg vil stige markant i de kommende år, mener Rabobank. Det skyldes voksende befolkninger i Asien, Afrika og Latinamerika samt et større fokus på kvalitetsøl.

Der blæser nye vinde ind over den globale ølindustri, hvor flere og flere forbrugere efterspørger specialbryggede øl af høj kvalitet. Og det er blandt grundene til, at man vil se en markant stigning i efterspørgslen på malt og maltbyg i de kommende år. Det mener Rabobank.

I en ny rapport fra den hollandske storbank anslår analytikeren Ciska van den Berg, at efterspørgslen på maltbyg vil stige med 14 pct. i løbet af de kommende fem år, hvilket vil nødvendiggøre store investeringer i maltindustrien.

"De vigtigste underliggende årsager til denne stigning er en voksende befolkning i Asien, Latinamerika og Afrika, en stigning i ølforbruget per indbygger og en stigende efterspørgsel efter øl af højere kvalitet," skriver analytikeren og tilføjer, at der vil være efterspørgsel på forskellige typer malt på grund af den stigende popularitet af specialøl.

Det betyder også ifølge Ciska ven den Berg at fremtiden ser særdels lys ud for landmænd, som dyrker maltbyg – både på den korte og den lange bane.

Bryggeri efterlyser protein i dansk maltbyg  

Øl- og brødindustri melder om høj dansk kornkvalitet  

Udpint dansk korn er for dårligt til øl  

Jysk bryggerikoncern henter plusset i malten  

Carlsbergs malteri holder kursen  

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis