FødevareWatch

Sydbank: Masser af ord - ingen konkrete tiltag i Carlsberg-strategi

Morten Imsgard fra Sydbank efterlyser konkrete tiltag, der kan måle Carlsbergs evne til at opfylde strategien, i den langsigtede Sail'22-strategi, som blev præsenteret onsdag morgen.

Bryggeriet Carlsberg har onsdag morgen løftet sløret for, hvordan bryggeriet skal vende skuden til højere indtjening i strategien Sail'22. Men Morten Imsgard, der er analytiker i Sydbank, slår ned på, at der ikke er konkrete tiltag, der kan måle Carlsbergs evne til at opfylde strategien.

"Det kan skuffe nogle investorer. Men ellers er det en udmelding som ventet," siger analytikeren.

"Strategien går på overordnede termer, der er ikke målbare ting i den, som forpligter Carlsberg inden for hverken tidshorisont eller niveauer. Det er meget blødt," siger Morten Imsgard.

Analytikeren peger på, at strategien viser på, hvor Carlsberg skal bevæge sig hen af, hvordan man vil styrke produktportefølje og opdyrke nye brands i regionerne, og at man vil være bedre til at vælge, hvilke brands der skal være grundpillerne for Carlsberg fremadrettet.

"Det er en strategi, hvor der er rigtig meget fokus på, hvordan man skal eksekvere, og hvordan man skal dreje selskabet til at være endnu mere kundefokuseret, samtidig med man også gennem innovation vil dyrke beslægtede områder til forretningen som speciel øl, alkoholfrie øl i erkendelse af, at den traditionelle pilsnertype er under pres på mange af Carlsbergs markeder," siger Morten Imsgard.

Overskudsgrad skal løftes i Vesteuropa

Sail'22 kommer som en opfølgning på omstruktureringsplanen Funding the Journey fra i efteråret, som skal være med til at finansiere strategien. Den plan, der blev offentliggjort i Carlsbergs regnskab for tredje kvartal 2015, ventes - når den er gennemført - at give en årlig forbedring af overskuddet på 1,5 til 2 mia. kr. fra 2018. Heraf skal halvdelen gå til resultatet, mens den resterende halvdel skal finansiere strategien Sail'22.

"Jeg hæfter mig ved, at det primært skal være i Vesteuropa, at man skal geninvestere nogle af de besparelser, der kommer fra Funding the Journey for at løfte overskudsgraden. Vesteuropa er et af de steder, hvor Carlsberg skal blive bedre til at tjene penge, og de store konkurrenter i Vesteuropa har sat barren højere for hvor meget indtjening man kan presse ud af et stagnerede ølmarked i Vesteuropa," påpeger Morten Imsgard.

"Det er noget af det, Carlsberg skal arbejde på - specielt på et tidspunkt hvor udviklingen i Østeuropa er vanskelig, og hvor de asiatiske markeder ikke er så udviklede endnu," siger analytikeren.

Øl i eksklusiv liga

Morten Imsgard mener ikke, at Carlsberg opfinder den dybe tallerken med strategien, da mange af de globale spillere allerede arbejder med udviklingen af special øl og alkoholfrie øl. De store bryggerier arbejder også målrettet mod storbyer, som Carlsberg skriver i strategien, på at få deres øl placeret på mere eksklusive restauranter.

"Øl er ikke bare noget, man drikker på gadehjørner, men noget, der kan måles med vin i visse situationer," siger Morten Imsgard.

"Med navnet - som har været kendt meget længe - har man afsløret, at det her er ikke nogen form for "quickfix", så vi ved udgangen af 2016 ser et nyt Carlsberg. Det her har hele tiden været lagt frem som noget, der vil tage ekstremt lang tid," lyder det fra Sydbanks analytiker.

Her er Carlsbergs redningsbåd

Ølchefer blandt de bedste og værste på børsen

Analytikere: Ny Carlsberg-strategi bliver næppe en revolution

Forsiden lige nu

Danish Crowns kinesiske salg dalede med 1,2 mia

Slagterikoncernen har fire erklærede hjemmemarkeder i Nordeuropa, men derudover spiller Kina en stadig større rolle i koncernen. Forud for et kommende større fabrikssats i landet, har det seneste år dog budt på en markant tilbagegang.

Unilever leder efter ny topchef

Jagten er sat ind på en afløser til den mangeårige topchef i Unilever-koncernen Paul Polman, der ventes at træde tilbage inden får få år.

Seneste Drikkevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier