ANNONCE
mikkelborgbjergsøe.jpg
Mikkel Borg Bjergsø | Foto: PR/Mikkeller

Mikkeller må lukke prestigebar i Tokyo

Den danske ølbrygger Mikkeller må lukke en bar i Tokyo, som han ellers var meget glad for. Årsagen er uenighed med den lokale partner.

Mikkeller - der bærer det borgerlige navn Mikkel Borg Bjergsø - har stor succes med både sit ølbryggeri og sine barer. Men nu trækker han sig fra sin bar i Tokyo, skriver Business.dk.

Det sker efter uenighed med den lokale partner, som er norsk. Uenigheden har tilsyneladende været til stede helt fra starten, men ved en fejl har Mikkel Borg Bjergsø ikke sikret sig aktiemajoriteten i baren i Tokyo, og derfor kan han ikke gøre andet end at trække sig fra den.

"Det var ikke nogen god dag, da jeg lukkede, jeg var fandeme glad for den bar. Tokyo er nærmest min favoritby i verden, så jeg er virkelig ærgerlig over det. Det undrer mig, at de ikke vil sælge den til mig. Men det vil de ikke. Jeg tror, det er blevet noget med stolthed for dem. Til gengæld skylder vi dem heller ikke noget, og vi har med øjeblikkelig virkning fjernet alt, der står Mikkeller på, og vi leverer ikke til dem," siger Mikkel Borg Bjergsø til Berlingske Business.

Sidste år måtte han lukke en bar i Stockholm - også efter uenigheder med en partner. Øverst på hans dagsorden står nu at genåbne i både Tokyo og Stockholm.

Den onde øl-tvilling vender tilbage til Danmark

Mikkeller lancerer whiskey med amerikansk destilleri

Mikkellers våde varer laves kun i udlandet

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis