ANNONCE
olvi.jpg
Foto: Pressefoto

Unibrew-rival slutter 2015 med fremgang og venter mere i 2016

Det finske bryggeri Olvi der er konkurrent til Unibrew i Baltikum, havde i perioden oktober-december en fremgang i salget på 3,8 pct.

Royal Unibrew-konkurrenten Olvi fik en fornuftig afslutning på 2015, efter at årets første tre kvartaler bar præg af vanskelige markeder.

Det finske bryggeri, der er treer på markedet i Finland, men også konkurrent til Unibrew i Baltikum, havde i perioden oktober-december en fremgang i salget på 3,8 pct.

Omsætningen beløb sig samlet set til 68,8 mio. euro. De samlede volumener steg i de sidste tre måneder af 2015 til 127,8 mio. liter - 600.000 liter mere end i fjerde kvartal 2014.

Der har været en mindre fremgang i Finland, Letland og Hviderusland, mens udviklingen har været flad i Estland, og der var mindre tilbagegang i Litauen.

På driften var der også bedre resultater, da overskuddet blev løftet til 6,3 mio. euro, hvilket var en fremgang på omkring 40 pct. Det er blandt andet en række omkostningstiltag i den finske del af forretningen, der har løftet overskuddet.

For 2016 venter bryggeriet en lille fremgang i volumener og omsætning, som i 2015 samlet set lød på 310,5 mio. euro.

Royal Unibrew gjorde sit indtog i Finland gennem opkøbet af bryggeriet Hartwall - som blev købt af Heineken for et par år siden.

Det danske bryggeri kommer med regnskab 1. marts. Ud over Unibrew og Olvi er Carlsberg også til stede i Finland med en markedsandel på 55 pct.

Royal Unibrew klar til nye opkøb

Humlepriser kan erstatte lys amerikaner med mørk belgier

Regn ramte toppen i konservative Hancock

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis