ANNONCE
ceesthart1.jpg
Foto: Carsten Bundgaard/Jyllands-Posten

Carlsbergs Cees 't fik 20 mio. for halvt års arbejde

2015 var et særdeles indbringende år for Carlsbergs direktør Cees 't Hart.

Cees 't Hart tiltrådte i midten af juni sidste år som øverste chef for Carlsberg. For sin indsats i de første godt seks måneder fik han 20 mio. kr. i løn, skriver Berlingske Business.

Lønnen fremgår af den trykte årsrapport for Carlsberg, og hollænderens løn er delt op i flere elementer.

Cirka 7 mio. kr. er almindelig grundløn - og altså kun for lidt over seks måneders ansættelse. Årslønnen i 2016 vil være 12 mio. kr., skriver Berlingske.

Cees 't Hart har fået 5,8 mio. kr. i en startbonus, som kompenserer ham for, at han gik glip af en bonus, da han forlod sit job i FrieslandCampina for at slutte sig til Carlsberg.

De resterende godt 7 mio. kr. er kontant bonus og aktiebaseret vederlag, skriver avisen.

Var Carlsbergs tidligere ledelse totalt inkompetent?

Carlsberg-holdets anfører: ”Er du ombord eller ej?”

Carlsberg inkasserer milliardunderskud - som ventet  

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis