FødevareWatch

Lars Løkke: Eva Kjer har fortsat min tillid

Statsminister Lars Løkke Rasmussen trådte efter det seneste døgns politiske drama op på talerstolen på et pressemøde. Her udtrykte han sin fulde støtte til Eva Kjer Hansen.

Efter knap 20 timers fuldstændig tavshed brød Lars Løkke Rasmussen onsdag kl. 13.35 stilheden på et pressemøde på Christiansborg.

På pressemødet forklarede statsministeren, at han fortsat bakker op om Eva Kjer Hansen som miljø- og fødevareminister, og han stillede sig helt uforstående overfor den kritik, som er strøget i hendes retning i den senere tid.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen har Eva Kjer Hansen gennemført det forventede stykke arbejde, og han stillede sig på pressemødet særdeles uforstående overfor mistilliden fra De Konservatives side. Han udtrykte i talen sin tillid til Eva Kjer Hansen.

På pressemødet kaldte ministeren videre situationen for en gordisk knude, som enten kunne løses ved at blive hugget over eller forsøges løst gennem forhandlinger. Ministeren valgte den sidste vej, og har indkaldt blå blok til kriseforhandlinger onsdag kl. 16.

De Konservative meddelte tirsdag, at partiet havde mistet tilliden til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), fordi hun ifølge De Konservative ikke har givet retvisende oplysninger om landbrugspakken.

Onsdag eftermiddag sagde Søren Pape Poulsen til Børsen, at han ikke kan acceptere, at Eva Kjer Hansen kommer til at spille en anden rolle i regeringen, og derfor vil hun ikke kunne udpeges som minister for et andet ministerium, hvis De Konservative fortsat skal støtte.

Overblik: De dårlige sager, der ledte til Eva Kjers afgang

Pape står fast: Eva Kjer Hansen må gå af som minister

Embedsmænd flygter fra Eva Kjer Hansens ministerium

Forsiden lige nu

Overskuddet daler igen hos marmeladekending

Trods en lille fremgang på toppen har der ikke været megen medvind til nordjyske Fynbo Foods i det forgangne regnskabsår. Fremadrettet er skyerne også mørke, fremgår det af regnskabet.

Seneste Drikkevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier