ANNONCE
craftbeer.jpg
Mange danske bryggerier vil gerne slå hul på det amerikanske marked. Men de risikerer at blive bundet på hænder og fødder, hvis ikke de passer godt på. | Foto: Beth J. Harpaz/AP Photo/Polfoto

Dansk øl kan blive fanget i amerikansk klemme

Danske specialbryggere drømmer om at slå igennem i USA, hvor efterspørgslen på nye øl er enorm. Men særlige amerikanske regler betyder, at eventyret i værste fald kan ende i en dyr retssag.

Et gennembrud i USA står højt på ønskelisten hos mange danske bryggerier, men de skal tænke sig godt om, inden de sætter blæk på en importaftale.

I hvert fald betyder de særlige amerikanske regler på området, at det kan vise sig at være mere end almindeligt svært at bryde en kontrakt med en partner.

I de fleste stater siger loven, at et bryggeri kun må ophæve en kontrakt, hvis der er god grund til det"
Stacy Allura Hosetter, kontraktadvokat, Craft Beer Attorney
I værste fald kan det føre til en retssag og koste dyrt at slippe ud af en aftale med en af de mange grossister, som er på udkig efter udenlandske ølmærker.

Og der kan være god grund til at bryde en kontrakt. Efterspørgslen på specialøl hos de amerikanske forbrugere betyder, at nogle grossister hamstrer ølmærker uden at løfte en finger for at sælge dem, mens det af og til også kniber med betalingen.

Dermed risikerer et mindre dansk bryghus, at drømmen om et amerikansk eksporteventyr ender med, at deres øl samler støv på et varelager, mens de selv er magtesløse til at skifte distributør.

Amager Bryghus om ølregler: "De er dybt godnat"

"I de fleste stater siger loven, at et bryggeri kun må ophæve en kontrakt, hvis der er god grund til det. Ellers skal der betales en fair markedsandel til distributøren for at få rettighederne til sit ølmærke tilbage," siger advokat hos Craft Beer Attorney Stacy Allura Hostetter til FødevareWatch.

Det kræver imidlertid en mindre rundtur i amerikansk alkohollovgivning at forklare, hvorfor et dansk bryggeri kan komme i problemer, så hold venligst tungen lige i munden.

Den omvendte verden

Det amerikanske marked er reguleret af det såkaldte three-tier system. Det betyder groft sagt, at et bryggeri, en grossist og et udsalgssted såsom en bar eller butik ikke må have den samme ejer.

Frem til årtusindskiftet var markedet domineret af få bryggerier, der dengang var langt større end grossisterne. Derfor indførte staterne et regelsæt, der var designet til at udligne magtforholdet mellem de små distributører og de multinationale koncerner.

Three-tier system
  • I USA er alkoholmarkedet delt op i tre lag - producenter, distributører og udsalgssteder
  • Alle stater har deres egne såkaldte franchise laws, der regulerer de tre lag
  • Typisk må der ikke være ejersammenfald - et bryggeri må ikke eje en bar, etc.
  • Reglerne gælder også udenlandske bryggeriers aftaler med importører
De såkaldte franchise laws varierer fra stat til stat, men fælles for dem er, at de gør det noget nær på umuligt for et bryggeri at bryde en kontrakt med en distributør. Ideen er, at de bryggerierne ikke kan trække tæppet væk under en distributør fra den ene dag til den anden.

Siden reglerne blev indført, har markedet imidlertid ændret sig, så det i dag i stedet består af flere mindre specialbryggere frem for få store koncerner. Lovgivningen har imidlertid ikke ændret sig, og dermed står distributørerne nu stærkt over for

Og så er vi tilbage ved klemmen for de danske bryggere.

I de fleste stater bliver et dansk specialbryggeri nemlig underlagt de amerikanske regler, når det indgår en aftale med en importør. Dermed risikerer de at blive bundet på hænder og fødder, forklarer advokat Stacy Allura Hostetter.

"Ofte vil der stå i lovgivningen, at en kontrakt kun kan blive opsagt, hvis der er en god grund til det, men loven definerer ikke, hvad en god grund er eller ikke er," siger hun og peger på, at det samme gør sig gældende, hvis et bryggeri vil købe sig ud af en dårlig aftale.

"Mange af lovene siger, at en distributør har krav på en betaling, der er lig med markedsværdien af rettighederne til et mærke. Men loven siger intet om, hvordan den værdi bliver udregnet - for det meste er det op til parterne at komme frem til det," forklarer advokaten.

Kontrakt kan være værdiløs

FødevareWatch har talt med flere danske specialbryggerier, der peger på, at deres kontrakter med de amerikanske importører er tidsbegrænsede. Det betyder, at de frit kan genforhandle eller skifte importør, hvis de er utilfredse.

Men helt så let er det ikke nødvendigvis. Paul Gatza, direktør for Brewers Association, der samler specialbryggerierne, fortæller, at de amerikanske franchise laws trumfer kontraktbetingelserne.

Hvis den pågældende stats lov siger, at bryggeriet er bundet til en importør, så har den lovgivning forrang"
Paul Gatza, direktør, Brewers Association
"Hvis den pågældende stats lov siger, at bryggeriet er bundet til en importør, så har den lovgivning forrang, mens kontrakten stort set ikke er andet værd end det papir, den er skrevet på," siger han til FødevareWatch og fortæller, at det som regel ender i en retssag, hvis et bryggeri forsøger at slippe ud af en aftale.

Derfor opfordrer både han og Stacy Allura Hostetter danske specialbryggerier til at sætte sig grundigt ind i lovgivningen og snakke med kollegaer, inden man skriver under på en kontrakt med en importør. Samtidig er det vigtigt at få indføjet præcist, hvad der forstås som en god grund til at bryde aftalen samt, hvor markedsværdien af rettighederne skal regnes ud.

Ellers er et dansk bryggeri mere eller mindre prisgivet de amerikanske regler.

"De fleste importører har ikke lyst til at forhandle en kontrakt på den måde, fordi det er tidskrævende og i sidste ende mere kompliceret. Men uanset hvor de befinder sig i verden, bør bryggerier altid planlægge for ekspansion. God øl har trods alt tradition for at overskride landegrænser," siger Stacy Allura Hostetter.

Berømt dansk øl-tvilling åbner eget bryggeri i USA

Amerikanere har fået smag for dansk hø-øl

Dansk 'rabarber-øl' indtager USA

Mikkeller køber amerikansk bryggeri

Mjød hitter i USA - og i Danmark

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis