ANNONCE
POLFOTO_5943987.jpg
Foto: John Bazemore/AP/POLFOTO/arkiv

Filippinsk Coca-Cola-tapperi vil investere milliarder

Et selskab som tapper Coca-Cola-produkter i Filippinerne skyder efter at generere indtjening på op mod 800 mio. dollars frem mod 2020 og vil geninvestere alle pengene i sin forretning.

Det står efterhånden klart, at den amerikanske læskedrikkæmpe Coca-Cola skal finde væksten på traditionelt mindre markeder i takt med at forbrugerne vender sig væk fra sukkerholdige drikke i kernemarkeder som Europa og USA.

Der går ikke længe imellem at man hører om nye markante vækstplaner for koncernens hel- eller delejede selskaber på verdens vækstmarkeder. Og nu har et lokalt Coca-Cola-selskab på filippinerne løftet sløret for en plan om at spytte hele 800 mio. dollars (5,5 mia. kr.) i en produktionsudvidelse frem mod 2020.

Det skriver avisen The Philippine Star.

Ifølge avisen siger den nyindsatte topchef for Coca-Cola Femsa Philippines, Fabricio Ponce, at selskabet vil investere hele det overskud, man genererer hvert år det næste halve årti tilbage i forretningen.

Den nye direktør stiler efter at lande et overskud på 200 mio. dollars hvert år til trods for, at selskabet fremviste et underskud på 100 mio. dollars i 2014 og kun lige akkurat nåede at sikre sig sorte tal på bundlinjen i 2015.

Coca-Cola Femsa Philippines er et tapperi som tapper produkter for blandt andet Coca-Cola og er majoritetsejet af mexicanske Coca-Cola Femsa, der er det største tapepri for sodavandskæmpen i verden. Coca-Cola ejede tidligere selv hele det filippinske selskab, men solgte i slutningen af 2012 51 pc.t af aktierne til Femsa for små 700 mio. dollars.

Reuters: Coca-Cola vil investere 7 mia i Argentina

Coca-Cola investerer milliarder i Pakistan

Saudiarabisk Coca-Cola-selskab vil investere milliarder

Coca-Cola spytter milliarder i indonesisk ekspansion

Coca-Cola overtager nigeriansk juiceselskab

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis