ANNONCE
carlos_brito_011.jpg
Foto: AB InBev/ PR

Inbev vil holde fast i kinesisk øl efter storfusion

Verdens største bryggeri holder fast i det kinesiske marked efter sin fusion med Sabmiller.

Mens Anheuser-Busch Inbev er ved at sælge flere ølmærker, så vil verdens største bryggeri angiveligt holde fast i det kinesiske mærke Snow efter fusionen med Sabmiller, siger kilder til Dow Jones Business News.

Oplysningen kommer ifølge netmediet bag på flere analytikere, der havde forventet, at AB Inbev ville være tvunget til at skaffe sig af med Sabmillers andel af Snow - verdens bedst sælgende øl målt på volumen - for at sikre sig de kinesiske myndigheders ja til at overtage Sabmiller.

Det bliver dog ikke nemt at holde på forretningen, skriver Dow Jones. China Resources har nemlig forkøbsret på Snow og har hyret rådgivere til at se på købet.

Sabmiller ejer 49 pct. af Snow.

Snow-mærket bliver primært solgt i Kina og er vokset stærkt som følge af kinesernes ølforbrug, der på 25 år er steget til et gennemsnit på 45 liter fra 7 liter.

AB Inbev har med mærker om Budweiser og Harbin en markedsandel på 18 pct. i Kina. Snow har 30 pct.

Mens AB Inbev altså angiveligt ønsker at holde fast i Snow, er mærker som Grolsch og Peroni på vej ud af virksomheden efter fusionen mellem de to bryggerigiganter.

Medie: Asiatiske bryggerier i kamp om Sabmiller-mærker

AB Inbev har lavet en kort køberliste for ølmærker

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis