ANNONCE
muhtarkent.jpg
Foto: David Goldmann/AP Photo/Polfoto/Arkiv

Reuters: Coca-Cola vil investere 7 mia i Argentina

Den amerikanske læskedrikproducent vil investere 1 mia. dollars eller næsten 7 mia. kr. i sin forretning i Argentina, siger landets præsident ifølge Reuters.

Den amerikanske storkoncern Coca-Cola har planer om at investere milliarder i sin forretning i det sydamerikanske land Argentina.

Det skriver Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet sagde den argentinske regering torsdag, at Coca-Colas topchef, Muhtar Kent, havde afsløret planerne overfor den argentinske præsident, Mauricio Macri, ved topmødet World Economic Forum i den schweiziske by Davos.

Muhtar Kent skulle have afsløret, at hans selskab vil investere i alt 1 mia. dollars, svarende til 6,9 mia. kr., i sine tapperier og sin distribution i det sydamerikanske land. Det har dog ikke været muligt for Reuters at få bekræftet planerne fra Coca-Cola selv.

Ups! Coca-Cola gør Krim-halvøen russisk

Coca-Cola og Sabmiller får lov til at samarbejde i Afrika

Coca-Cola vil erobre det indiske mejerimarked

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis