ANNONCE
subway.jpg
Foto: Dima Gavrysh/Ap/Polfoto

Japansk spirituskoncern frasælger Subway-andel

Suntory Holdings sælger nu broderparten af sine aktier i fastfood-selskabet Subway i Japan tilbage til moderkoncernen.

Den japanske storkoncern Suntory Holdings købte i 1991 rettighederne til at udbrede den amerikanske fastfood-kæde Subway i Japan, men nu sælger man størstedelen af denne forretning tilbage til den amerikanske koncern bag sandwich-kæden.

Det skriver Nikkei Asian Review.

Suntory's aftale om rettighederne til Subway-brandet udløber ved udgangen af marts, og koncernen har ingen planer om at forny den, skriver mediet.

I stedet har man indgået en aftale om at sælge en aktieandel på 65 pct. i Subway Japan til Subway International, hvilket også betyder, at franchiserettighederne ryger tilbage til den amerikanske koncern.

Suntory holder dog fast i de resterende 35 pct. af aktierne og vil fortsat være involveret i forretningen i Japan, hvor man blandt andet skal levere drikkevarer til restauranterne. Suntory Holding producerer både fødevarer og drikkevarer, samt spiritus, som er det man er mest kendt for.

Der meldes ikke noget om den præcise pris på aktieandelen, men Nikkei Asian Review mener at vide, at den kan indbringe ”adskillige hundrede millioner yen”, hvilket svarer til et tocifret millionbeløb i danske kroner.

Subway forsøger igen – vil åbne flere butikker i København

Subway vil åbne 8000 nye butikker

Fastfoodgiganter varsler priskrig på burger og pizza

Dansk Sunset-stifter med til at genåbne KFC i Sverige

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis