ANNONCE
31474c_Barista_Pouring_Coffee-6160.jpg

Starbucks og Dunkin’ Donuts vil levere kaffe til døren

Nu kan det snart være slut for amerikanerne med at stå i kø til kaffemaskinen på kontoret. Storkoncernerne Starbucks og Dunkin’ Donuts vil nemlig levere kaffen direkte til hjemmet eller arbejdspladsen.

Nye teknologiske muligheder har i de senere år ændret den måde, vi handler ind på. Alt fra tøj, elektronik, dagligvarer og take-away-mad bliver i stigende grad købt på nettet og leveret direkte til døren. Og nu bliver det måske også snart muligt at bestille vores kaffe i cyberspace.

Ifølge hjemmesiden Eater er amerikanske café-giganter som Starbucks og Dunkin’ Donuts nemlig ved at udrulle nye tiltag, der gør det muligt for amerikanere at bestille kaffe via en app og få den leveret til hjemmet eller arbejdspladsen.

I september sidste år lancerede Starbucks en såkaldt Mobile Order & Pay-funktion i sin app, der gør det muligt for kunder at bestille kaffen på forhånd og så hente den i butikken og dermed undgå at stå i kø.

I oktober søsatte man så et pilotprojekt hvorigennem kæden leverer kaffe og andre produkter direkte til ansatte i Empire State Building i New York, og i december tog man officielt hul på et partnerskab med logistikselskabet Postmates angående levering i Seattle.

Ifølge Eater har Dunkin’ Donuts indført lignende tiltag, der muliggør forhåndsbestilling via en app og direkte levering.

Leveringen af en varm drik som kaffe vil uden tvivl give enorme logistiske udfordringer og indtil videre er det da også blot tale om pilotprojekter fra de to storaktører. Men med godt 8.000 Dunkin’ Donuts-butikker i USA og næsten 13.000 Starbucks-butikker i landet er det ikke helt utænkeligt, at det kan lykkes.

Starbucks vil fordoble Kina-forretning på fem år

Fredag rulles Starbucks ud på 106 tankstationer

Q8 vil have del i stor kaffe-trend

Dunkin Donuts klar til at starte dansk indtog

Dunkin Donuts varsler amerikanske butikslukninger

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis