ANNONCE
SABMIller22835_original.jpg
Foto: SABMiller/PR

San Miguel bekræfter interesse i ombejlede ølbrands

Kampen om de eftertragtede overskudsøl Peroni og Grolsch fortsætter, og nu har et filippinsk konglomerat bekræftet sin interesse i at opkøbe de to brands.

Verdens to største bryggeriaktører annoncerede sidste år, at man ville lægge sine forretninger sammen, og lige siden har udfordrerne på markedet kæmpet om ”krummerne fra de riges bord”.

Den forestående fusion mellem Ab Inbev og Sabmiller kræver nemlig, at selskaberne skiller sig af med en række ølmærker, og især to europæiske brands har tiltrukket sig opmærksomhed.

De populære øl Grolsch og Peroni, som ejes af Sabmiller, er blandt de brands, der ikke er blevet plads til i den nye bryggerigigant, og en lang række aktører er blevet meldt interesserede i at købe dem. Nu bekræfter én af disse sin interesse.

Det skriver Reuters.

Det filippinske konglomerat San Miguel Corporation, der blandt andet har en markant bryggeridel, er tidligere blevet nævnt blandt bejlerne, og tirsdag bekræftede topchef Ramon Ang overfor nyhedsbureauet, at der er noget om snakken.

Japanske Asahi er efter alt at dømme dog stadig med i slutspurten om Grolsch og Peroni, selvom selskabet har understreget at intet konkret foreligger, mens danske Carlsberg ifølge bestyrelsesformand Flemming Besenbacher hellere vil være stærke end store og derfor ikke ser ud til at have nogen interesse i at deltage i en budkrig.

Den britiske avis The Telegraph mener at vide, at AB Inbev sigter efter at kunne lukke en aftale om frasalg af de to mærker omkring marts.

Japansk bryggeri afviser rygter om milliardkøb af ølmærker

Medie: Japanere vil byde på Grolsch og Peroni i denne uge

Carlsberg-bestyrelsesformand: Vi skal ikke være store, vi skal være stærke

Heineken-chef: Carlsberg er mest sandsynlige køber af Grolsch

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis