ANNONCE
POLFOTO_43645144.jpg
Foto: Andrew Milligan/AP/Polfoto/Arkiv

Cameron 'truer' sodavandsindustrien med sukkerskat

Den britiske premierminister David Cameron har tidligere afvist at indføre en såkaldt sukkerskat på salget af sodavand, men det kan blive nødvendigt, hvis ikke industrien mander sig op, siger han nu.

Den britiske sodavandsindustri kan muligvis være på vej til at skulle sælge sine produkter med en særlig sukkerskat. I hvert fald sagde premierminister David Cameron i sidste uge, at han er parat til at kigge på muligheden for at indføre en skat på salget af sodavand i Storbritannien.

Vi er nødt til at indse, at vi potentielt set står overfor noget af en fedmekrise"
Premierminister David Cameron
Det skriver avisen Independent.

Ifølge avisen har premierministeren tidligere afvist at indføre en sukkerskat med beskeden om, at der er mere effektive måder at bekæmpe landets omfattende fedmeepidemi på. Men nu siger han, at han muligvis er parat til at indføre en særlig skat, hvis ikke industrien selv gør noget ved problemet.

Ifølge Cameron vil hans regering indføre ”et fuldt udviklet program” til at bekæmpe fedmeepidemien på senere i år, og selvom han stadig ”er imod at indføre skatter”, så vil han ikke afvise, at det kan komme på tale.

”Vi er nødt til at indse, at vi potentielt set står overfor noget af en fedmekrise, når vi kigger på effekten fra fedme, ikke bare på diabetes, men også på hjertesygdomme og muligvis kræft,” sagde David Cameron ifølge Independent.

TV-koks sukkerskat rykker nærmere

Læskedrikgiganter har stor succes med små dåser

WHO: Så lidt sukker bør du spise

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis