ANNONCE
cocacola.jpg
Foto: Tatan Syuflana/AP/Polfoto

Ups! Coca-Cola gør Krim-halvøen russisk

Coca-Cola har endnu engang tiltrukket sig negativ opmærksomhed for en marketingkampagne, hvor et kort viste Krim-halvøen som en del af Rusland. Man har dog hurtigt været ude og frasige sig al skyld.

Krim-halvøen har været genstand for et omfattende tovtrækkeri mellem Rusland og Ukraine, som har medførte enorme geopolitiske uroligheder med Rusland på den ene side og den vestlige verden anført af EU og USA på den anden.

Men onsdag så det kortvarigt ud til, at den store amerikanske drikkevareproducent Coca-Cola havde besluttet sig for at tilslutte sig Ruslands kamp for den omstridte halvø.

Det skriver Reuters.

En online marketingkampagne fra det amerikanske selskab viste nemlig et verdenskort, hvoraf det fremgik, at Krim er en del af Rusland.

Det er blot det seneste i en række af marketing-svipsere for den amerikanske koncern, som kort før jul måtte sløjfe en kampagne i Mexico, der blev beskyldt for at være racistisk overfor landets oprindelige befolkning.

Coca-Cola fjerner julereklame efter anklage om racisme

Coca-Cola har da også hurtigt været ude og forsøge at fralægge sig ansvaret for den russiske kampagne.

”Vi støtter som selskab ikke nogen politiske bevægelser. Selskabet har fjernet opslaget og undskylder for situationen, der opstod,” skriver den amerikanske koncern ifølge Reuters i en meddelelse.

Det omtalte verdenskort blev 30. december vist på det social netværk VKontakte, der er en russisk pendant til Facebook, og ifølge Coca-Cola er det reklamebureauet, man havde hyret til opgaven, der har ændret kortet uden selskabets tilladelse.

Men hele miseren havde allerede fået adskillige forbrugere, mange af dem fra Ukraine, op i det røde flet på de sociale medier og fået flere til at boykotte koncernens produkter, skriver Reuters.

Coca-Cola i nye nazi-problemer

Coca-Cola lavede nuttede dyr ud af Hitler-citater

Coca-Colas forskningschef stopper efter fedme-fadæse

Modtag nyhedsbreve fra FødevareWatch gratis