FødevareWatch

Vivino: Svært at tiltrække den rigtige kvalitet af arbejdskraft til København

I takt med at den danske vin-app har udviklet sig til en global forretning, bliver det sværere at finde medarbejdere med de rigtige digitale erfaringer i København.

Den danske vin-app Vivino har for alvor skruet op for sine salgsmæssige ambitioner. Sidste år solgte det danske selskab for mere end 40 mio. dollar. Den største udfordring i de kommende år bliver at være i stand til at tiltrække tilstrækkelig talentmasse til kontoret i København.

Det fortæller Vivinos medstifter og CPO Theis Søndergaard til DI Digital.

"Vi har svært ved at finde den rigtige kvalitet af arbejdskraft til vores kontor i København. Der er ikke mange, som har erfaring med et digitalt forbruger-produkt i den skala, som vi opererer med, og især ikke i København."

"Vi har brug for at kunne tiltrække erfaring og talent fra hele verden, for hvis vi gerne vil have en Product Manager med tre års erfaring fra et lignende produkt i vores skala, så skal vi kunne tiltrække folk fra San Francisco, New York, London, Berlin osv.," siger Theis Søndergaard til DI Digital.

Vivino har ifølge medstifteren i dag udviklet sig til at være den største markedsplads for vin i verden. I dag kan amerikanske brugere af appen købe over 100.000 forskellige vine fra mere end 200 vinhandlere. Samme udviklingen er Vivino ved at rulle ud i Europa.

Denne artikel er leveret af vores søstersite ITWatch.

Vivino-medstifter: Succesfulde iværksættere vender hjem

Vivino-direktør ubekymret trods nyt stort underskud

Vivino rykker ind i Dansk Supermarked i Danmark og Tyskland

Tema: Vin i Danmark

Forsiden lige nu

Stort projekt skal puste liv i europæiske planteproteiner

En nyt EU-projekt med en dansker blandt initiativtagerne vil undersøge mulighederne for at erstatte dele af det massive europæiske forbrug af soja fra især Sydamerika med europæiske bælgplantesorter. Det vil gavne miljøet og pengepungen, mener initiativtageren.

Arla sløjfer ostefremstillingen på Endrup Mejeri

Det er slut med at lave de hæderkronede oste på det historiske andelsmejeri. Det står klart i den endelige aftale om mejeriets fremtid, som Arla overtog i september. I stedet skal mejeriet være pakkeri og modningcenter.

Seneste Drikkevarer

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier